Artikel top billede

Indiske Tata har ansat 24.000 medarbejdere på et enkelt år: Har nu flere medarbejdere end da IBM havde flest

Den indiske outsourcing-gigant Tata Consultancy Services har på et enkelt finansår hevet over 24.000 medarbejdere ind i folden. I alt har selskabet nu tæt på 450.000 medarbejdere. Det er mere end, hvad IBM havde på sit højeste tilbage i 2012.

Tata Consultancy Services (TCS) har på et enkelt år ansat over 24.000 medarbjedere, og i alt har den indiske outsourcing-gigant nu knap 450.000 medarbejdere globalt.

Det fremgår af TCS' netop udsendte globale regnskab for selskabets finansår 2020.

Helt præcist har TCS hævet antallet af medarbejdere fra 424.285 til 448.464 per 31. marts 2020.

Det er mere end, da The Big Blue, IBM, var størst. I 2012 havde IBM lidt over 434.000 medarbejdere, hvilket TCS altså nu har passeret.

I dag er IBM 'nede' på omkring 350.000 ansatte.

Har i gennemsnit ansat 29.000 om året i det seneste årti

Antallet af medarbejdere er over årene steget voldsomt hos TCS. Går vi tilbage til 2005 havde TCS ifølge Statista lidt over 45.000 medarbejdere.

Og ser vi på de seneste 10 år har TCS i gennemsnit ansat knap 29.000 medarbejdere om året. Det er en lidt anden målestok end i Danmark.

TCS ansætter i gennemsnit flere medarbejdere om året, end danske Vestas med lidt over 24.000 ansatte har i hele organisationen.

Ifølge TCS er der lige nu 144 forskellige nationaliteter blandt selskabets små 450.000 medarbejdere.

Af dem er 36,2 procent kvinder, skriver selskabet - det er lidt over 162.000.

Læs også: DSB indgår stor aftale med indiske Tata: Skal levere public cloud, netværk, sikkerhed og SAP S/4HANA

Omsætter for 150 milliarder kroner

Også når det kommer til omsætning, er det en noget anden størrelse end herhjemme.

Med en vækst på lidt over fem procent omsætter TCS i finansåret 2020 for omkring 150 milliarder kroner.

Den største vækst har TCS oplevet inden for life science og sundhed. Den sektor er vokset med 16,8 procent.

Derudover har TCS godt gang i det europæiske marked, der er vokst med knap 15 procent.

I år ender TCS med en bundlinje på omkring 31 milliarder kroner.

For nyeligt blev TCS kåret til den bedste danske og nordiske outsourcing-leverandør.

Det kan du læse mere om her:

Her er Danmarks bedste outsourcing-leverandør: Ny stor undersøgelse sender indisk leverandør til tops - og KMD til bunds

Få det store overblik over Nordens bedste outsourcing-leverandører: Sådan ser det nordiske marked ud lige nu

Derfor er indiske Tata bedste outsourcing-leverandør i Danmark og Norden: "Vi har været bedre til at høre de dårlige nyheder hurtigt"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere