Artikel top billede

(Foto: CHRISTIAN SUNDSDAL)

Forsvarsminister Trine Bramsen vil styrke Center for Cybersikkerhed: "De cyberkriminelle bliver stadig mere avancerede"

Regeringen er på trapperne med et nyt cyberforsvars-udspil. Her åbner forsvarsministeren op for en styrke af Center for Cybersikkerhed.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) vil styrke Center for Cybersikkerhed (CFCS).

It-kriminelle bliver bedre til at samarbejde, og derfor øges effektiviteten i de kriminelle netværk. Derfor er der behov for, at Danmark som land står stærkere på it-sikkerhedsområdet.

Efter planen vil Regeringen lancere et udspil om et styrket dansk cyberforsvar senere denne uge, skriver Ritzau.

I den forbindelse nævner Trine Bramsen, at en styrkelse af CFCS, hvor den private sektor også involveres, er et af håndtagene til at styrke cyberforsvaret.

"De cyberkriminelle bliver stadig mere avancerede, og de bliver bedre til at samarbejde på kryds og tværs. Det skal vi se på med stor alvor, for det kan betyde, at risikoen bliver markant forøget," siger forsvarsministeren ifølge Ritzau.

På forkant af udspillet lyder det fra ministeren, at Regeringen vil lytte til myndighedernes anbefalinger og derved sætte bredt ind på alle samfundsniveauer.

Tilbage i 2018 tog den daværende regering hul på den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed, der indebar 25 konkrete initiativer.

Denne strategi udløber i 2021, hvor den erstattes af en ny strategiplan, som Regeringen vil løfte sløret for senere på ugen.

Ny strategi på vej

På Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside lyder det, at den nye nationale strategi har til formål at gøre Danmark et endnu mere digitalt sikkert land.

Her løftes sløret for fokuspunkterne, som udspillet vil tage højde for.

Den generelle it-sikkerhed skal højes ved at gøre cybersikkerhed til et ledelsesspørgsmål hos myndigheder og virksomehder. Strategien skal her sikre, at topledelsen har en vedvarende forståelse for området.

Dertil skal der sikres en robusthed, der gør, at Danmark kan opretholde vigtige samfundsfunktioner i krisesituationer. Derudover nævnes det, at samarbejdet mellem myndigheder og virksomheder skal styrkes - samt det internationale aspekt.

"Danmark skal deltage aktivt i det internationale samarbejde, og skal bidrage til at skabe et åbent, sikkert og troværdigt internet, og beskytte de samfundsvigtige digitale infrastrukturer," skriver Digitaliseringsstyrelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere