Artikel top billede

Elektronikkæden Blue City køber konkurrent og skifter navn: "Matchet er perfekt"

Elektronikkæden Blue City, der sælger brugt elektronik, køber konkurrenten Greenmind. Kæden, der nu får 16 butikker landet over, skifter samtidig navn.

Elektronikkæden Blue City, der lever af at i standsætte og sælge brugt forbrugerelektronik, køber konkurrenten Greenmind.

Blue City, der kom ud af det forskudte regnskabsår 2020/21 med et stort millionunderskud, vil fremover skifte navn til Greenmind, skriver selskabet i en meddelelse.

Med overtagelsen af Greenmind går kæden fra at have 10 til 16 butikker i landet. Omsætningen forventes samtidig at blive løftet fra nuværende 240 millioner til 300 millioner kroner.

Selskbets CEO understreger, at Greenmind især er interessant grundet sine evner til at reparere og istandsætte forbrugerelektronik.

"Greenmind er den største uafhængige reparatør af forbrugerelektronik i Danmark, og den bedste måde at reducere klimabelastningen fra elektronik på, er ved at forlænge levetiden på din iPhone, tablet eller PC - så matchet er perfekt," siger Mikkel Fruergaard, administrerende direktør i Blue City, i meddelelsen.

Fremover vil den samlede kæde blive kendt under Greenmind-navnet, og det er ikke helt tilfældigt. Meningen er nemlig, at navnet på bedste vis skal illustrere selskabernes ønske om bæredygtige løsninger og cirkulær økonomi som et modtræk til klimaudfordringen, fremgår det.

Greenminds hidtidige ejere, Jakob Højland og Brian Funch samt andre nøglemedarbejder fortsætter i ledende roller i den nye organisation.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere