Artikel top billede

(Foto: SGW Global)

Snedig Motorola-dongle satser på at gøre din bil endnu smartere: Giver trådløs Android Auto

Mobilproducenten Motorola er ude med en snedig opgradering til bilen.

Det er langt fra alle biler, hvor du bare kan sætte dig og hurtigt få stemmestyring, alle dine kontakter samt et væld af apps som navigation, Spotify eller EasyPark ført trådløs videre til bilens skærm.

Det er fordelen ved en bil, der understøtter trådløs Googles Android Auto eller Apples pendant, Carplay.

Skulle din bil ikke understøtte det, findes der nu råd i form af en spritny dongle, som mobilspecialisten Motorola netop har præsenteret ved årets CES-elektronikmesse: Motorola MA1.

Enheden ligner og fungerer lidt som en Chromecast.

Den måler 5,5 gange 1,3 centimeter og sluttes til bilens USB-port tiltænkt Android Auto, hvorefter den modtager indhold fra din Android-telefon trådløst.

Den kræver dog, at din mobil kører med Android 11 eller nyere, før den fungerer.

Da opkoblingen nu fungerer over wifi, vil det naturligvis betyde, at din mobil ikke længere vil lade op, som ved en kablet forbindelse.

Motorola MA1 får global salgsdebut 30. januar til en pris på 90 amerikanske dollar, svarende til knap 600 danske kroner.

Navnet er til låns

Mens Motorola er et hæderkronet mobilmærke i kinesiske Lenovos ejerskab, er selskabets nye dongle fremstillet af en helt tredje virksomhed, noteret netmediet The Verge.

Selve enheden kommer fra SGW Global, også kaldet Meizhou Guo Wei Electronics, en virksomhed som låner Motorola-navnet da denne er en såkaldt strategisk brand-partner til Motorola.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere