Artikel top billede

Danske 3Shape udbetaler løn forud til hundredevis af medarbejdere i Ukraine

Tech-virksomheden 3Shape har forudbetalt en månedsløn for sine 370 medarbejdere i Ukraine. Samtidig tilbydes de ansatte at arbejde fra Polen samt at få dækket ekstraudgifter til bolig.

Det danske tech-selskab 3Shape har måtte tage ekstraordinære greb for at sikre sine ukrainske medarbejderes sikkerhed.

Selskabet, der udvikler og sælger 3D-scannere til tandlæger i hele verden, har 370 medarbejdere i Ukraine, og de har nu fået en månedsløn forudbetalt, og samtidig er de blevet tilbudt at arbejde fra Polen og få dækket ekstraudgifter i forhold til bolig, skriver Finans.

"Vi har planlagt hen mod det her gennem en periode og har – også lidt ufrivilligt på grund af pandemien – sørget for at alle medarbejdere kan arbejde fra distancen. Lige nu har vi naturligvis sagt, at den eneste prioritet, de har, er deres og deres familiers sikkerhed," siger Jakob Just-Bomholt, CEO i 3Shape, til Finans.

Selskabet har været til stede i landet gennem 15 år, hvor de ukrainske medarbejdere primært tager sig af kundesupport og udvikling.

Selvom der er udbrudt krig og kampe i flere dele af Ukraine, så fortsætter 3Shapes medarbejdere stadig med at arbejde.

3Shape har dog meddelt overfor medarbejderne, at deres sikkerhed kommer i første række nu, og så må de forretningsmæssige problemstillinger blive varetaget efterfølgende, skriver mediet.

3Shape blev grundlagt i 2000 af Nikolaj Deichmann og Tais Clausen.

De fungerede frem til sommeren 2020 som co-CEO’er, hvor de delte posten som administrerende direktør mellem sig.

I august 2020 trådte de et skridt tilbage og overlod den daglige drift af selskabet til den tidligere Falck-direktør Jakob Just-Bomholt, der fortsat er CEO for 3Shape.

Interlogic tilbyder overflytning til Polen

Det danske outsourcing-selskab Interlogic har omkring 300 it-folk baseret i den vestukrainske by Lviv.

Her har virksomheden ligeledes tilbudt medarbejderne med at flytte til Polen, hvor virksomheden har en afdeling i byen Gdansk tæt på grænsen.

Selvom interessen ikke har været synerligt stor indtil videre, så har virksomheden meddelt, at man vil stå for omkostningerne til overflytningen. Samtidig har Intelogic samlet et hold, der står klar til at modtage folk og hjælpe med arbejdstilladelse, indkvartering og juridisk hjælp.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere