Artikel top billede

Novo Nordisk Fonden skyder 40 millioner kroner i kvanteforskning: Vil søsætte Skandinaviens første kvantehub på Københavns Universitet

40 millioner kroner fra den bugnende pengetank hos Novo Nordisk Fonden øremærkes til kvanteforskning og en ny hub på Københavns Universitet, der bliver den første af sin art i Skandinavien.

Der sætters yderligere skub i de danske bestræbelser på at holde sig helt i front, når det kommer til at udnytte kvantecomputere, der hvert år bliver bedre og bedre.

Novo Nordisk Fonden, hvis formue i 2021 lød på 697 milliarder kroner, sender 40 millioner kroner afsted til nyt forskningsprojekt og kvantehub.

Sådan lyder det fra fonden i en meddelelse fra fonden.

Det er hensigten at bruge en del af bevillingen på at etablere en såkaldt 'IBM Quantum Hub' på Københavns Universitet. Det skal give forskere fra universiteter og industrien adgang til NISQ-computere (noisy intermediate-scale quantum).

Den kommende kvantehub vil give forskerne mulighed for at teste deres beregninger, algoritmer og modeller på nogle af de mest avancerede kvantecomputere, som eksisterer på nuværende tidspunkt.

Hubben i København bliver den første af sin art i Skandinavien, lyder det.

"Kvantehubben giver adgang til NISQ-computere, som gør det muligt at implementere konkrete molekylære beregninger på nogle af de mest avancerede kvantecomputere, vi har til rådighed på nuværende tidspunkt," lyder det fra Lene Oddershede, Senior Vice President, Natural & Technical Sciences, Novo Nordisk Fonden.

"Samtidig får et udsnit af forskere fra den akademiske verden og industrien mulighed for at lære at programmere en kvantecomputer, hvilket er instrumentelt for at forberede os på at udnytte potentialet i de fuldt funktionelle kvantecomputere, der forhåbentlig vil blive en realitet inden for en overskuelig årrække."

Stort forskningsprojekt i kvanteteknologiens muligheder

Det er især inden for life science-området, at Novo Nordisk Fonden med millionbevillingen vil have yderligere fokus på potentialerne med kvantecomputere.

Det er nemlig håbet, at kvantecomputere på længere sigt vil kunne foretage beregninger af komplekse kemiske og biokemiske processer med en nøjagtighed, hvor klassiske computere kommer til kort.

Derfor søsættes et forskningsprojekt, hvor en gruppe forskere skal arbejde målrettet med at skabe ny viden og udvikle nye metoder, der skal gøre det muligt at udnytte kvantecomputerens ekstraordinære regnekraft til at udføre kvantekemiske beregninger af molekylære egenskaber, til brug inden for eksempelvis kemi og biokemi.

Projektet er ligeledes forankret på Københavns Universitet, men også med deltagelse af forskere fra DTU og Syddansk Universitet.

Forskerne vil arbejde med en hybrid tilgang, hvor de udregninger, der har størst gavn af at foregå på kvantecomputere, vil foregå her, mens andre udregninger vil blive foretaget på klassiske computere, lyder det.

"En af de største udfordringer i projektet er at gentænke de nuværende metoder og algoritmer inden for kvantekemi i konteksten af kvantecomputere. Kvantecomputer fungerer så meget anderledes end klassiske computer, at man ikke bare kan ”overføre” algoritmer til den nye type af hardware."

"Med sådanne nyudviklede algoritmer til rådighed er det forventningen, at vi vil være i stand til at foretage simuleringer af yderst komplekse kemiske og biokemiske systemer, og derved kunne belyse problemstillinger, vi ikke er i stand til med klassiske computere," lyder det fra Stephan Sauer, professor ved Kemisk Institut, Københavns Universitet, som leder forskningsprojektet.

Danmark satser på kvanteteknologi

Danmark er gået i førersædet, når det kommer til kvantecomputere med navnlig Niels Bohr Instituttet i front.

Det er også planen, at regeringen vil lancere en egentlig kvantestrategi senere i år.

Kvantecomputere er gennem årene blevet forfinet og fået mere og mere regnekraft.

IBM, som satser benhårdt på at kvanteteknologien, er ret sikker på, at selskabet inden for de kommende par år vil kunne præsentere en brugbar og konkret kvantecomputer, som vil kunne anvendes til konkrete formål.

Senest lød meldingen, at IBM regner med at kunne levere en 4.000+ qubit kvantecomputer i 2025.

Målet er at bygge en kvantecomputer på en million qubit.

IBM meddelte i 2020, at selskabet inden 2023 ville være klar med en 1.121 qubit-computer.

IBM har længe regnet de 1.000 qubit for at være det punkt, hvor kvantecomputerne for alvor kan anvendes til kommerciel brug.