Den danske dvd- og cd-producent SDC Dandisc har nu gennemført sit salg af de britiske aktiviteter til Thamesdown Software Fulfilment.
SDC Dandisc har samtidig købt 25 procent af det britiske firmas moderselskab. Parterne har ikke oplyst priser for transaktionerne.
Planen er at lægge SDC DanDiscs og Thamesdowns cd-, dvd- og fulfilment-aktiviteter sammen. Thamesdown Software Fulfilment skifter i den forbindelse navn til Thamesdown SDC.
Thamesdown SDC regner med at kunne sælge for 210 millioner kroner i løbet af 2005. (tom)