TDC's kunder har i alt doneret 66,9 millioner kroner via telefon og sms til otte nødhjælps-organisationers arbejde efter flodbølge-katastrofen i Asien 26. december, meddeler selskabet.
Ifølge TDC betyder det, at selskabet selv donerer 2,3 millioner kroner til arbejdet. Det svarer til det beløb, som TDC automatisk har opkrævet i administrationsgebyr for opkald og sms'er til nødhjælpsorganisationer, hedder det.
Hertil kommer gratis mobilopkald og sms fra fire asiatiske lande til Danmark i tiden lige efter flodbølgen.
TDC har under indsamlingen modtaget 625.000 opkald via 90-numre, hvilket har givet godt 60 millioner kroner. Hertil kommer 68.000 SMS-beskeder, der har givet 6,8 millioner kroner. (dje)