Den forsvundne direktør for den svenske Siba-koncern, Fabian Bengtsson, er fundet torsdag morgen i det centrale Göteborg.
Ifølge vidner blev han samlet op af politiet ved syv-tiden i morges, men der er endnu ingen oplysninger om hans helbredsmæssige tilstand.
Svensk politi oplyser, at det holder et pressemøde kl. 11 torsdag formiddag, når der vil blive givet flere oplysninger i sagen.
Fabian Bengtsson forsvandt mandag den 17. januar, da han var på vej til job. Hans forældre har tryglet for deres søns liv både i tv og på Sibas hjemmeside. Nu kan forældrene ånde lettet op.
Fabian Bengtsson står som enearving til Siba-koncernen, der også ejer danske Computercity, og er vurderet til mere end to milliarder kroner. (tom)