U2-fans lammer Billetlugen.dk

På trods af indkøb af et kø-system og flere fortilfælde fik stort pres fra de danske U2-fans Parkens billet-system på Billetlugen.dk til at gå ned, da billetsalget til den irske gruppes koncert til sommer blev åbnet mandag formiddag.

Endnu engang har stor efterspørgsel totalt lammet billetsalget via nettet - denne gang i forbindelse med salget af billetter til den kommende koncert i Parken i København med den irske rockgruppe U2, som finder sted 31. juli 2005.

Siden klokken 10.00 - da Parkens billetbureau E-billetter.dk åbnede for billetsalget til U2-koncerten i Parken - har Parkens net-system kun i glimt været funktionsdygtig.

Allerede før billetsalget blev åbnet, forsøgte så mange at komme ind, at siden blev lukket. Først lidt i 10 blev den åbnet igen.

Smidt af og på systemet
Der gik til gengæld ikke længe, før net-folkene blev smidt af og på systemet, som ikke kunne holde til presset - som blandt også har været stort i landets Fona-butikker, hvor folk flere steder har stået i kø og ventet på, at salget skulle åbne.

E-Billetter har ellers fornylig investeret i et kø-system til at sætte net-kunder i kø for at undgå sammenbrud, som det er sket så mange gange tidligere for flere forskellige net-salgssteder af billetter i forbindelse med store rockkoncerter, film-premierer, melodi grand prix, fodboldlandskampe og andre begivenheder.

Men også kø-systemet måtte opgive ævred. Det betød blandt andet, at en del kunder blev smidt af kø-systemet efter at have stået i kø længe uden mulighed for at komme ind i køen igen.

Således røg Computerworld Online fra en plads som først nummer 6.544 i køen pludselig ned på en plads som nummer 8.734 og dernæst helt ud af systemet for blot igen og igen at blive mødt af en automatisk meddelelse: "missing required information" gang på gang, når kø-systemet blev opgraderet efter 30 sekunder.

I Norge åbnede salget af U2-billetter lørdag, og også her gik billetsystemerne ned, selv om arrangørerne, GEC, var overbevist om, at der på alle måder var blevet helgarderet, opjusteret og sikret, så systemerne kunne klare presset.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra E-billetter.dks callcenter-chef Alex Jacobsen på grund af travlhed i forbindelse med salget af billetter til U2-koncerten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere