Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon / Niels de Boissezon)

Tablet-salget falder – men Apple kan snart vende trenden med ny iPad Pro

Apple vil forsøge at genoplive tablet-markedet med en ny iPad Pro, der blandt andet vil blive udstyret med en ny skærm-teknologi.

Da iPaden blev lanceret i 2010 forventede mange folk, at den med tiden ville erstatte den bærbare computere.

Men i den seneste tid har tablet-markedet været i krise, og alene i i årets andet kvartal faldt Apples iPad-salg med 17 procent.

Ifølge erhvervsmediet Bloomberg vil Apple dog forsøge at revitalisere iPaden i første halvdelen af 2024.

Her forventes det, at Apple vil lancere en ny iPad Pro, som vil blive den første store iPad Pro-opgradering siden 2018.

Kan få OLED-skærm

Det forventes, at den nye iPad Pro vil blive den første iPad med en OLED-skærm på henholdsvis 11 og 13-tommer. Samtidig vil den blive udstyret med en M3-chip og samtidig vil den få et nyt tastatur, der vil ifølge Bloomberg vil give den mere karakter af at være en bærbar-computer.

Det nye tastatur vil blandt andet udmærke sig ved at have en større trackpad.

Den seneste iPad Pro blev lanceret i 2022 og er udstyret med en M2-processor. Designet har dog været uændret siden 2018.

Læs Computerworlds anmeldelse af iPad Pro M2 her: