De tilstedeværende jublede, da Apple i juni sidste år præsenterede VR-headsettet Vision Pro.
Det nye headset skal revolutionere måden, man bruger headset på og skulle blandt andet tilbyde ’spatial experiences’, som baner vejen for en ny klasse af apps, hvor apps til 3D- renderinger af hjertet, DJ-apps og virtuelle versioner af Microsofts Excel og Word skal kunne vises frem.
Men allerede kort tid før, det hele går løs 2. februar, hvor Apples første produktlancering siden Apple Watch bliver skudt i gang, når headsettet Vision Pro begynder at rulle ud til de amerikanske forbrugerne, er man stødt på problemer.
For hverken Netflix eller Youtube vil lave dedikerede apps til det nye headset.
Det skriver Techcrunch.
Ja til Meta Quest, nej til Vision Pro
Brugere af Vision Pro, der har fået et heftigt prisskilt på 3.500 dollar, svarende til næste 24.000 kroner, vil altså skulle benytte sig af browser-udgaven af både Netflix og Youtube for at se videoer med det dyre VR-headset.
"Vi ser frem til lanceringen af Vision Pro, og vi støtter den ved at sikre, at YouTube-brugere har en fantastisk oplevelse i Safari," siger en talsperson fra YouTube til mediet.
Virksomheden har ikke angivet årsagen til at trække sig fra at udvikle en dedikeret app til Vision Pro, og det er også uklart, om YouTube planlægger at understøtte headsetttet i fremtiden.
Youtube leverer ellers i forvejen en dedikeret app til det konkurrerende headset Meta Quest.
Det betyder også, at brugere af Vision Pro ikke kan få adgang til YouTubes offline-downloadfunktion, hvilket eksempelvis forhindrerer brugere at benytte headsettet under flyvninger.
Ifølge andre medieberetninger er også en række andre virksomheder uldne ved at lancere dedikerede apps til Vision Pro. Det gælder blandt andet de Meta-ejede platforme Instagram, Facebook, Threads og WhatsApp, men også blandt andet Spotify.
Tvist om app-gebyr
Modstanden mod en dedikeret Vision Pro-app skal muligvis findes i en nylig Apple-beslutning, der betyder, at Apple skal, hvilke apps der er berettigede til at inkludere et link eller en knap til deres hjemmesider.
De nye regler inkluderer mange andre forbehold, herunder et gebyr på 27 procent for køb uden for app-butikken.
Spotify kaldte det skandaløst at ville pålægge et gebyr på 27 procent for transaktioner foretaget uden for en apps hjemmeside.
Og mens nogle platforme altså ikke vil lancere dedikerede apps til det nye headset, så har både Tiktok, Disney+, Amazone Prime og en række en række andre virksomheder lanceret apps, der kan spille sammen med Vision Pro.