Artikel top billede

(Foto: Microsoft/PR)

Myndigheder efterforsker Sam Altman fra OpenAI for vildledning: Har han ført investorer bag lyset?

De amerikanske myndigheder efterforsker, om OpenAI-stifter Sam Altmann har vildledt selskabets investorer.

Det amerikanske finanstilsyn - SEC - vil have adgang til en række dokumenter, mails og lignende fra både OpenAI-stifter Sam Altmanns samt en række andre OpenAI-chefers computere.

Det sker, fordi SEC er gået i gang med at undersøge nærmere, om Sam Altmann har vildledt selskabets investorer ved ikke at fortælle dem sandheden om hans virke.

Ifølge Wall Street Journal sendte SEC en stævning til OpenAI i december.

Det skete i kølvandet på den omstridte fyring af Sam Altman i november.

Dengang begrundede OpenAI’s daværende bestyrelse blandt andet fyringen med, at Sam Altmann ikke havde været ‘konsekvent ærlig’ [‘consistenly candid,’ red] i sin kommunikation med bestyrelsen.

Bestyrelsen mente med andre ord, at Sam Altmann havde tilbageholdt en række vigtige oplysninger om kommende projekter og lignende, som gjorde, at bestyrelsen ikke var i stand til at trække beslutninger på oplyst grundlag.

Ifølge Wall Street Journal har det været helt forudsigeligt, at SEC ville gå ind i sagen efter forløbet, som i øvrigt endte med, at Sam Altmann få dage efter efter Microsofts mellemkomst blev genindsat som CEO.

Ifølge avisen har SEC ikke peget på bestemte dokumenter eller udsagn, som i sig selv har været vildledende.