Microsoft lancerer 10.000 kroners BI

Microsoft planlægger at slå bunden ud af markedet for BI-løsninger til Navision-kunder med en Business Intelligence-løsning, der koster mindre end 10.000 kroner. Flere påpeger, at løsningen ikke er en "rigtig" BI-løsning.

Fremover bliver det muligt for Navision 4.0-kunder at integrere Business Intelligence i deres Navision-løsninger for mindre end 10.000 kroner.

De 10.000 kroner omfatter ifølge Microsoft et komplet datawarehouse og analyseværktøjer, og prisen gælder for alle Navision-brugere i virksomheden.

Ikke komplet dw

- At kalde det løsningen indeholder for et komplet datawarehouse er en sandhed med modifikationer, siger Michael Borges, administrerende direktør i BI-konsulenthuset Platon.

Han påpeger, at kun for små virksomheder, der baserer hele it-infrastrukturen på Navision, er der tale om et komplet datawarehouse.

- Alle de større virksomheder kan man slet ikke levere et standard datawahouse til, fordi det kræver integration af data fra samtlige virksomhedens forskellige systemer. Lidt frækt sagt kan man kalde Microsofts annoncering for en informationssilo placeret oven på Navision, og det vil da bekomme mange små virksomheder godt, siger Michael Borges.

Skal håndtere forandring

BI-leverandøren Hyperion siger, at initiativet ganske givet er glædeligt for mange mindre Navision-kunder, men at der ikke er tale om en "rigtig Business Intelligence-løsning."

- Virkeligheden for mange virksomheder er, at man har forskellige systemer i forskellige dele af virksomheden. Hvilket rapport- og analyseværktøj skal disse virksomheder anvende, spørger Johan Salenstedt, administrerende direktør, Hyperion Solutions Nordic.

Han siger videre, at det virksomhederne efterspørger er, at BI-løsningen understøtter mange forskellige systemer, og at den kan håndtere forandring.

- Hvordan løser Microsoft den problemstilling, spørger Johan Salenstedt.

To udgaver

Produktet fra Microsoft Business Analytics (BA) til Navision kommer i to udgaver, hvor den billigste version, Basic, dækker værktøjer til at lave kuber og flerdimensionelle analyser med. Kunderne kan analysere deres data med Excel eller et tredjeparts værktøj.

Den større version af Business Analytics til 60.000 kroner hedder Advanced og omfatter et mere avanceret analyseværktøj, der blandt andet gør det muligt at dele analyser med andre via webservere og browsere.

Analysehuset IDC mener grundlæggende, at Microsofts annoncering er gammel BI-vin om end på ny Navision-flaske.

- Men der er ingen tvivl om, at den lave pris vil give de andre leverandører af Business Intelligence til mindre virksomheder problemer, siger Per Andersen, administrerende direktør, IDC.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere