Ctrl Alt Delete

Brancheforeningen IT-Branchen har travlt med at male huset, mens det brænder, skriver erhvervsanalytiker Uffe Krogh, der efterlyser en indsats fra foreningens side til at hjælpe virksomhederne med øget indtjening frem for at snakke om integration og kønskvotering.

Med et navneskift lægger IT-Branchen op til
fornyelse og innovation.

Foreningens formand Lars Monrad-Gylling (KMD) efterlyser konkrete initiativer, der øger mangfoldigheden.
Blandt andet et ønske om at forøge antallet af kvindelige
ledere og medarbejdere af anden etnisk herkomst. I bestræbelserne på den moderne politiske korrekthed forsømmer formanden dog branchens grundlæggende problem; indtjening.

Formandens intentioner er sikkert ganske gode, men det er som at male facaden, mens huset er i brand. Langt mere effektivt ville det være at fokusere på medlemmernes indtjening, så skal de almindelige markedsmekanismer nok drive nye danskere og kvinderne frem i virksomhederne.

For når først indtjeningen begynder at stige, er der plads til at investere i nye arbejdspladser.

En stikprøve blandt 200 små og mellemstore it-virksomheder, som jeg har udført i samarbejde med chefanalytiker John Mikkelsen, Experian A/S, viser sit sørgelige resultat. Når det gælder forbedring af indtjeningen, sker det i højere grad ved at reducere omkostningerne end øge omsætningen.

Analysen viser også, at en ud af fem af de undersøgte virksomheder har underskud, og en lidt lavere andel har en egenkapital, der er mindre, end lovgivningen tillader.

Et helt konkret bud på problemet med indtjeningen hos små it-virksomheder kan være en invitation fra formanden til ejere og ledere fra de mindre virksomheder til at samarbejde på tværs. Resultatet kan blive en strøm af nye ideer og forretningsmuligheder.

Det er svært – hvis ikke umuligt – i små enheder at have tid, kræfter og økonomi til produktudvikling. Men problemerne for branchen er dybere.

Omstilling fra 90’ernes “bonanza” af salgsmuligheder er afløst af krævende kunder, der ønsker et positivt finansielt udbytte af deres it-investering.

IT-branchen må skærpe salgsleddet til i højere grad at forstå kundens behov.

Ledelsen skal fokusere på kernekompetencer og de bedst indtjenende produkter. Væk er de dage, hvor virksomhederne kunne være totalleverandører.

Der skal luges ud blandt urentable produkter og fokuseres på det, virksomhederne er bedst til. Formanden bør frem for alt motivere til samarbejde blandt medlemmerne om salgsfremstød. IT-Branchen burde kigge ind og løse medlemmernes grundlæggende problemer. Så løser kønskvotering og adgang af etniske medarbejdere sig selv med efterspørgslen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere