Muhammed-krisen koster dansk broker kassen

Den nordjyske it-virksomhed Epoka Group kan ikke få betaling fra kunder i Mellemøsten på grund af Muhammed-krisen. Resultatet bliver et underskud for Epoka, der henter en væsentlig del af omsætningen i Mellemøsten.

Broker-koncernen Epoka Group er hårdt ramt af Muhammed-krisen, fordi en væsentlig del af selskabets omsætning stammer fra Mellemøsten.

- Vi kan godt sælge til kunder i Mellemøsten, men der bliver opstillet tekniske handelshindringer af økonomisk karakter, som vi ikke kan stille noget op imod, fortæller Finn Løvfelt Frandsen, økonomidirektør, Epoka.

Styrer mod underskud

Resultatet er, at koncernen styrer mod et underskud i 2006 på trods af, at anden halvdel af året ventes at give overskud.

- Det er ikke sikkert, at året ender negativt. I øjeblikket gør vi alt, hvad vi kan, for at undgå underskud, siger Finn Løvfelt Frandsen.

Lønudgifterne bliver i hvert fald mindre i år, hvor Epoka har afskediget og på anden vis mistet medarbejdere, så virksomheden i dag har 50 ansatte mod 63 i gennemsnit sidste år.

Skærpet konkurrence

Udover problemer i Mellemøsten mærker Epoka også en skærpet konkurrence fra brokere over hele verden. Den konkurrence er medvirkende til, at Epoka på trods af øget omsætning tjener mindre.

Endelig har den nye administrerende direktør og medejer Rune Sørensen sat en plan i værk, der skal fastlægge virksomhedens strategiske mål, og hvordan de nås. At lave og gennemføre sådan en plan koster penge, og de penge var ikke med i budgettet, som blev lavet før direktøren tiltrådte. Derfor har omkostningerne for 2005 overhalet budgettet inden om.

Udstyr i den dyre ende

Epoka handler med brugt it-udstyr i den dyrere ende. Blandt Epokas mest handlede produkter er servere, mainframes og datalagringskomponenter fra blandt andet Compaq, EMC, HP, Hitachi, IBM, Sun og StorageTek.

Udover hovedkontoret i den nordjyske by Pandrup har Epoka helt og delvist ejede datterselskaber i Tyskland, Hong Kong og Rusland, hvor selskabet sponserer det russiske håndboldlandshold.

Derudover ejer Epoka 60 procent af selskabet Medic, der handler med brugt medicinsk udstyr og i modsætning til moderselskabet, så går det rigtig godt i Epoka Medic Mission, der blev etableret i 2003. Ledelsen betegner resultatet som 'særdeles tilfredsstillende'.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere