Danske virksomheder bør bruge deres tid bedre

Klumme: Outsourcing bliver brugt som undskyldning for, at virksomheden har dårlige kerneprocesser. I stedet for at bruge energi på at skære væk, bør danske virksomheder bruge tderes tid på at få maksimal slagkraft.

Et spøgelse huserer i dansk erhvervsliv.

Med jævne mellemrum dukker det op i topchefens hjørnekontor og frister med drilske tanker om store besparelser ved at outsource virksomhedens kerneydelser.

I stedet for at effektivisere den hjemlige produktionsevne ud fra et paradigme om innovation og kvalitet, går danske virksomheder frejdigt som lemminger mod lavtlønslande for at konkurrere i det blodrøde ocean.

For nogle få giver outsourcing det, man håber. For mange bliver outsourcing derimod en hårdtslående boomerang.

Outsourcing ofte en undskyldning

Outsourcing begrundes typisk med, at andre mere effektivt kan håndtere processen. Men alt for tit bliver outsourcing brugt som en undskyldning for at virksomheden har dårlige kerneprocesser.

Det tydeliggøres i de tilfælde, hvor outsourcing kommer på agendaen, når det går dårligt i virksomheden i stedet for, når det går godt.

Utallige danske virksomheder har fået sig en slem overraskelse ved outsourcing til lavtlønslande.

Produkter og produktionsprocesser er blevet kopieret, hvorved virksomheden selv har skabt en ny og farlig konkurrentflade.

Man oplever desuden, at outsourcing af kerneprocesser til lavtlønslande gemmer på en række risikobetonede omkostninger.

Kulturen er anderledes

For at nævne nogle få, så er kulturen anderledes, stabiliteten ligner ikke den hjemmevante, og lokale beslutningsprocesser er ikke transparente.

Tag nu eksempelvis outsourcing af it-support. Det har været en trend at outsource denne væsentlige kerneproces.

Der synes imidlertid at være langt mellem virksomheder, hvor brugerne er tilfredse med en outsourcet it-support.

En outsourcing-leverandør driver en forretning, der styres af Service Level Agreements (SLA), der skal give profit.

Hvor brugeren tidligere har oplevet en proaktiv og personlig it-support, der kendte til hans hverdag, med en smidighed der muliggjorde en hurtig konkret løsning, er det noget af en omvæltning at møde SLA-muren og det upersonlige element i et outsourcing-forhold.

Den umiddelbare besparelse ædes hurtigt op af den samlede tid, forretningen bruger på at kompensere for det outsourcede forhold.

Ifølge en undersøgelse fra PA Consulting Group mener de fleste topchefer for store danske virksomheder, at Danmark er det mest hensigtsmæssige land at drive forretning fra.

Samtidig viser undersøgelsen entydigt, at forhold, som virksomheden selv kan påvirke, betyder noget for konkurrenceevnen.

Vi har et fleksibelt arbejdsmarked, og de høje lønninger tvinger danske virksomheder mod innovativ produktion og intensiv brug af it for at nedbringe manuelle forretningsgange.

Danmark består af mindre virksomheder, der på grund af deres umiddelbart ugunstige forhold og størrelse hurtigt evner at tilpasse deres forretningsmodel.

Vindernes fokus

Denne fleksibilitet i forretningsmodellen og evnen til at forudsige markedet fokuserer vindere på.

De dygtigste danske virksomheder har direkte egenkontrol over deres kerneprocesser.

I stedet for at bruge energi på at skære væk bør danske virksomheder bruge tiden i maskinrummet på at få maksimal operationel slagkraft og på at få en unik forretningsmodel ud i lukrative markeder.

Vi kommer aldrig til at skabe vindere, der kun konkurrerer på pris i Danmark.

Overlad low cost-gamet til kineserne.

Det slag er tabt for længst. Vi skal stræbe mod nye horisonter og skabe vindere ud fra, hvor danske virksomheder har særlige forudsætninger: kvalitet, innovation og fleksibilitet.

I forretning er det ikke den stærkeste, der overlever.

Det gør den der forstår at tilpasse sig bedst.

Derfor gælder det om skabe en unik fleksibel forretningsmodel, der er svær at kopiere, og som er bundet sammen af en stærk medarbejderbåren kultur for at løfte kundens dybeste behov.

Sune Adam Schackenfeldt er managing consultant i PA Con­­sulting Group.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere