Hvad ønsker du dig til jul, Ask Agger?

Direktør i Zentropa Interaction, Ask Agger, ønsker sig både en ny avanceret mobiltelefon og en god bog at slappe af med. Og så håber han på et julemirakel, så selskabets flytning til større lokaler kan overstås hurtigst muligt.

- Hvilke tre ting ser du helst ligge under juletræet?

- Jeg savner en MacBook Pro rigtigt meget. Jeg har bestilt en ny, som desværre er blevet lidt forsinket.

Derudover har jeg en drøm om at få en ny telefon, en Sony Ericsson P990.

I den helt lave ende kunne jeg godt tænke mig en god bog, som ikke er en fagbog og har meget lidt med arbejde og it at gøre. Så kan jeg slappe af og mærke en lille smule, at det er ferie.

- Hvad ønsker du dig på vegne af Zentropa Interaction?

- Vi har lige udvidet og fået nogle nye lokaler i Filmbyen per 1. januar og skal i gang med at lægge indflytningsplaner.

Så mit største ønske er simpelthen bare at komme på plads, fordi vi lige nu har så rasende travlt, at de gode rammer er nok noget af det sidste, der kommer på plads, medmindre der sker et lille julemirakel.

- Hvem fra it-branchen vil du gerne holde jul og udveksle gaver med?

- Jeg tror i virkeligheden, at jeg godt kunne tænke mig at holde jul sammen med Preben Meyer, direktør for Innovation Lab.

Jul er jo også noget med, at generationer mødes, og han var jo en af de allerførste pionerer i Danmark, og jeg er sikker på, at han kan nogen rigtig gode julehistorier og hjælpe med at sætte tingene lidt i perspektiv.

Og så er der en lille smule julemand over ham. Han er jo en lidt ældre herre og har for det meste også skæg.

- Hvem skal du holde jul med?

- Det skal jeg sammen med min søde kæreste og hendes familie. Jeg har en søster, der bor i USA, og hun skal føde i morgen (onsdag, red.).

Derfor er min familie fløjet derover, og så er det i virkeligheden meget godt, at svigerfamilien kan tage sig lidt af mig.

- Hvad har årets højdepunkt været for Zentropa Interaction?

- Det har nok været, at vi har lavet en meget stor opgave for DSB, hvor vi har lavet noget internt værdiarbejde.

Vi har blandt andet stået for at lave en lang række arrangementer for alle DSB’s medarbejdere.

Jeg har været landet rundt med et road show og stået på scenen. Det var en supersjov oplevelse, og man følte sig lidt som en rockmusiker.

- Hvad er dit personlige højdepunkt for 2006?

- Det må være at flytte sammen med min kæreste. Vi har lige købt en fælles lejlighed, så nu er det et nyt kapitel i vores fælles liv. Jeg lever stadig i flyttekasser, for vi flyttede for 14 dage siden.

- Hvad skal du have at spise juleaften?

- Det overlader jeg helt til svigerfamilien. Men jeg vil nok blive en lille smule trist, hvis vi ikke får risalamande. Det hører med.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere