Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

e-faktura årsag til massive problemer i kommunerne

Ballerup Kommune er utilfreds med reglerne om e-faktura, der skader mere end de gavner. De scannede fakturaer er svære at læse og ofte fyldt med fejl.

Ballerup Kommune modtager ikke længere papirregninger, men kommunen ville ønske, at det var tilfældet.

For hver fjerde regning, kommunen modtager, er fra de såkaldte Læs Ind-bureauer, der lever af at modtage papirregninger og sende dem videre til det offentlige i digital form.

Og det er ikke altid let at læse disse regninger.

"Virksomhederne skriver bare de ting på, som de selv synes er nødvendigt. Der mangler ofte de oplysninger, vi normalt kræver af en faktura. Det bruger vi tid på at efterspore," siger Poul Nielsen, leder af bogholderiet i Ballerup Kommune.

Får oplysningerne i en billedfil

Læs Ind-bureauerne modtager papirregninger fra virksomheder, der handler med det offentlige, og omdanner dem til formatet OIOXML.

Meningen var, at alle oplysningerne fra fakturaerne automatisk skulle blive indsat de forskellige felter.

Men fakturaerne ser meget forskellige ud – og derfor har Læs Ind-bureauerne fået lov til at levere alle oplysninger, scannerne ikke kan tolke, i en TIFF-billedfil.

Så i Ballerup Kommune sidder medarbejdere, der selv skal skrive oplysningerne fra billedfilen ind i systemet.

"Nu skal man skifte mellem to skærmbilleder. Før kunne man da sidde med papiret og kigge på begge ting på en gang," siger Poul Nielsen.

Billigere at bruge papir

Alligevel kan det være en god forretning for de små og mellemstore virksomheder at sende regningerne til Læs Ind-bureauerne.

Staten betaler nemlig udgifterne for disse, mens virksomhederne selv skal betale for at bruge diverse elektroniske løsninger.

Sådan vil det fortsætte det næste års tid. IT- og Telestyrelsen er nemlig på vej med en ny infrastruktur, der gør det gratis for virksomhederne at sende regninger elektronisk.

Infrastrukturen vil blive integreret med både diverse ERP-programmer og regneark fra både Microsoft og Open Office.

Men fakturaerne vil blive lavet i OIOUBL, der er et format, som de offentlige myndigheder først vil være klar til at benytte i starten af 2008.

IT- og Telestyrelsen oplyser, at en tredjedel af alle e-fakturaer har været forbi et Læs Ind-bureau, og at styrelsen "ikke har for gode erfaringer" med kvaliteten af disse fakturaer.

Det er søgeordenes skyld

Hos det ene af de to Læs Ind-bureauer, Data Scanning, kan de slet ikke genkende kritikken. De erkender, at scannerne ikke altid placerer værdierne i de rette felter, men i så fald har de medarbejdere til manuelt at skrive disse værdier ind.

Men de indrømmer dog, at de ikke indtaster nogen værdi, hvis virksomhederne har brugt en betegnelse, som de ikke kender.

"Det er IT- og Telestyrelsen, der har bestemt, hvilke søgeord vi skal kigge efter. Det kan godt være, at afsenderen har brugt et helt andet søgeord, men hvis vi begyndte at tolke på det, så kunne vi gøre mere skade end gavn," siger Niels Forst Larsen, direktør for Data Scanning.

Han tror i øvrigt ikke på, at problemet er specielt stort.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere