Nederlag til Microsoft i sag om OOXML

ComputerViews: Dokumentudvalget gør det svært for Dansk Standard at tage en beslutning. Som det ser ud nu, ligner det et nederlag til Microsoft og en fjer i hatten til ODF-folket.

ComputerViews: Dokumentudvalget under Dansk Standard, der rådgiver om OOXML’s fremtid som åben standard, kunne fredag blive enige om ikke at være enige, og det kan gøre livet rigtig surt for Microsoft.

Det lyder lidt knudret, men der er den konklusion, man må læse ud af udvalgets indstilling til Dansk Standard.

De tekniske uklarheder har simpelthen været for mange til, at udvalget har kunnet ISO-stemple den allerede opnåede ECMA-godkendelse.

Udvalget har således ikke givet en indstilling til stemmeafgivelse til Dansk Standard.

Det er ensbetydende med, at det danske udvalg ikke anbefaler et såkaldt ’approve’, der giver grønt lys for en utvetydig anbefaling til ISO om et dansk ja til godkendelse af OOXML-formatet.

Tekniske uklarheder

Enigheden i dokumentudvalget rækker så langt som til at sige, at der er flere tekniske uklarheder i OOXML, og de hindrer interoperabilitet.

Herefter hører enigheden op, og striden står om vigtigheden af disse tekniske uklarheder.

Modstanderfløjen med Oracle og Foreningen af open source-leverandører (OSL) i spidsen sætter en tyk streg under, at disse tekniske problemer skal rettes før Dansk Standard giver grønt lys til ISO, det såkaldte approve-stempel.

Tilhængerne mener, at man skal klø på med godkendelsen og efterfølgende rette de tekniske problemer.

Reglerne siger nej

Computerworld er kommet i besiddelse af den stemmeseddel, som Dansk Standard skal bruge til at tilkendegive Danmarks endelige beslutning overfor ISO, og på den står følgende:

"If a national body votes affirmatively, it shall not submit comments. If a national body finds the DIS unacceptable, it shall vote negatively and state the technical reasons."

Det kan oversættes til, at hvis der er tekniske uklarheder, så skal der stemmes imod, hvilket i dette regi kaldes for ’disapproved’.

Der er i øjeblikket enighed i dokumentudvalget om, at der er tekniske uklarheder, og det er nu op til Dansk Standard at tage stilling til, om de er markante nok til, at der skal skrives ’disapproved’ på stemmesedlen eller, om uklarhederne er så ubetydelige, at der kan stemmes ’approved’.

Det tegner dog til, at indsigelserne mod de tekniske problemer i samspil med formuleringen af reglerne for afstemningen kan blive en alvorlig lussing til Microsoft og OOXML.

40 ankepunkter

Modstanderne vil kæmpe med næb og klør for, at de tekniske uklarheder bliver tungen på vægtskålen, og de har gjort deres forarbejde grundigt.

ODF-tilhængerne har således en liste med 40 tekniske uklarheder, som de mener, kan danne fundament for et nej til OOXML som åben ISO-standard.

Listen var oprindelig på 140 punkter, men er blevet barberet ned til den nuværende størrelse i forbindelse med udvalgsmødet i fredags.

Den endelige beslutning fra Dansk Standard offentliggøres 3. september.

ComputerViews er en særlig analyseform, som Computerworld anvender. Læs mere om ideen bag ComputerViews her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere