Log ind
Publiceret d. 2. oktober 2007 kl. 09.30
| 
ANNONCE:
Dermed føjer Enhedslisten nu endnu et spørgsmål til paletten af paragraf 20 spørgsmål, som partiet vil stille justitsminister Lene Espersen (K) om logningsbekendtgørelsen, når Folketinget i dag åbner igen.
Har ret til privatliv
"I min almindelige, lovlige færden skal jeg have lov til at have et privatliv. Der skal myndighederne ikke have lov til at se hvad jeg gør. Det skal ikke være mistænkeligt, hvis jeg holder fast i at have et privatliv," siger Line Barfoed.
Dermed følger partiet op på en problemstilling, som er opstået i kølvandet af Lene Espersens svar på et paragraf 20 spørgsmål fra Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt.
Her svarer justitsminister Lene Espersen at "det i sig selv vil kunne give anledning til at øge politiets opmærksomhed på en person, hvis politiet under efterforskning af en konkret sag konstaterer, at den pågældende har forsøgt at omgå reglerne om logning."
Og det mener Enhedslisten kan tolkes som en mistænkeliggørelse af borgere, som af principielle årsager er brugere af taletidskort, internationale webmailtjenester eller anonymiseringstjenester.
"Det skal være muligt at have en holdning om, at man i et retssamfund har ret til et privatliv, uden at man skal mistænkes for at være at potentiel terrorist eller pædofil," siger Line Barfoed.
Alternativet er gode politifolk
Ifølge Line Barfoed hindrer retten til et privatliv ikke politiet i at udføre det nødvendige opklaringsarbejde.
"Selvfølgelig skal politiet have lov til at gå ind, hvis de har en konkret, begrundet mistanke om at man har begået eller er ved at begå en forbrydelse," siger Line Barfoed.
Ifølge Line Barfoed er alternativet til logningsbekendtgørelsen dygtige medarbejdere hos politiet og eksempelvis i lufthavene.
"Det som PET også selv har sagt, er, at de først og fremmest har brug for dygtige mennesker, der kan lave analyser," siger Line Barfoed.
Enhedslistens paragraf 20 spørgsmål til justitsministeren
Finder ministeren at det i sig selv er mistænkeligt at kommunikere elektronisk på en måde hvor man ikke logges, taget i betragtning af at flere eksperter har omtalt at logningsbekendtgørelsen er hullet, og i bekræftende fald finder ministeren det så rimeligt al den stund, at hverken breve eller anden menneskelig kommunikation, opfattes som mistænkeligt i sig selv?
Justitsministerens svar til Morten Messerschmidt
Jeg har ikke nærmere kendskab til den undersøgelse, som der henvises til i spørgsmålet, herunder i forhold til hvordan og på hvilke punkter dataloger og it-uddannede ingeniører mener at kunne omgå bestemmelserne i logningsbekendtgørelsen.
Formålet med reglerne om logning er som bekendt at forebygge og opklare meget alvorlig kriminalitet, og jeg har derfor meget vanskeligt ved at forestille mig, at dataloger og it-uddannede ingeniører generelt skulle have et ønske om at forsøge at omgå reglerne på dette område.
Det skal i den forbindelse også bemærkes, at det i sig selv vil kunne give anledning til at øge politiets opmærksomhed på en person, hvis politiet under efterforskning af en konkret sag konstaterer, at den pågældende har forsøgt at omgå reglerne om logning.
Morten Messerschmidts paragraf 20-spørgsmål til justitsministeren
Vil ministeren redegøre for sin holdning til, at 54 procent af dataloger og it-uddannede ingeniører i en undersøgelse foretaget af IDA kan svare ja til, at de kan omgå den logning, der er et led i regeringens kamp mod terror, og hvad agter ministeren at foretage sig for at øge sikkerheden?
|
