Uenighed splitter ITEK's e-læringsudvalg

Staten vil i et udbud kun have én leverandør af et e-læringssystem. Det skaber uenighed i et udvalg om e-læring under ITEK.

Uenigheden er brudt ud i ITEKs e-læringspanel om statens planer om kun at have et enkelt e-læringssystem.

"Det er forbundet med stor risiko for staten og Danmark kun at udvælge én enkelt leverandør på en så stor kontrakt som statens LMS udbud," siger direktør Jesper Lohse, Danish Probe, der er medlem af panelet.

Han mener, at det vil forsinke og hæmme målet om Danmark som verdens førende e-lærings nation, at staten kun går efter én leverandør til hele dens e-læringsadministrationssystem,

Det synspunkt er et andet udvalgsmedlem, direktør Christian Ravn fra MOCH, uenig i.

"Det er indlysende, at vinderen af udbudet vil have klare fordele på markedet for e-learningadministrationssystemer i Danmark og på EU-plan." siger han.

Men Jesper Lohse mener, det vil komme til at betyde en større forsinkelse af e-læring indenfor staten og i Danmark.

"Og det er stik imod formålet med den nationale e-læringsstrategi for Danmark," siger Jesper Lohse.

Forsinker e-læring i Danmark

Han forklarer, at det vil være meget vanskeligt – og stik imod brugernes ønske at indordne sig under ét nyt system - når der er tale om mange forskellige organisatoriske offentlige enheder med specifikke behov og helt forskellige it-systemer.

I stedet foreslår direktøren mangfoldighed ved at staten eksempelvis udarbejder en god markedsundersøgelse, sætter en pris per bruger, der svarer til gevinsten ved at udvælge én enkelt LMS leverandør for det samlede antal brugere, og definerer en nem standard for brugerdata og statistik, som skal overholdes af de statslige leverandører.

”Det er jo ganske nemt og vil spare staten for de samme penge plus Danmarks konkurrenceevne inden for e-læring vil blive bedre," siger Jesper Lohse.

Fem prækvalificeret

Fem aktører er blevet prækvalificeret til udbuddet. Det er Oracle, NNIT, IBM, Multidata og et hold bestående af KMD og Saba.

Det store system udrulles i staten i takt med at der er kommet øget fokus på e-læring.

Videnskabsminister Helge Sander fremlagde for nylig en e-læringsstrategi for Danmark.

Og i et interview til Computerworld har ministeren udråbt e-læringsområdet til et nøgleområde i de kommende år.

Ikke godt nok

Ministeren anerkender, at indsatsen omkring e-læring indtil videre ikke har givet de resultater, som man havde håbet.

“For vi kan jo se en kolossal stigning inden for e-handel, men til gengæld står det grelt til med e-læring. Vi er ved at udvikle en handlingsplan, fordi vi skal udnytte det potentiale, der er i det.” siger han.

Ministeren sammenligner potentialet i e-læring med det, der er i e-handel.

“Indholdsmæssigt er der ikke nogen sammenhæng, men man kan sige, at e-læring står i stampe ligesom e-handlen gjorde på et tidspunkt,” siger han.

Nu truer udbudsformen i statens altså målsætningen om at gøre Danmark til en af verdens førende e-læringsnation, mener Jesper Lohse.

Men det bør man dog ikke frygte, hvis man lytter til det andet medlem af e-læringsudvalget Christian Ravn.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere