Artikel top billede

Tom Togsverd opfordrer flere it-firmaer til at lukke folkeskole-praktikanter ind i varmen.

ITEK: Alle bør tage teenagere i praktik

Unge skal have it i blodet allerede fra 14 års alderen, hvis det står til ITEK. Gennem praktikforløb kan virksomhederne opbygge langsigtede forbindelser med talenterne.

Herhjemme står vi akut og mangler 4.500 personer, der hver især kan generere en million kroner til Danmark.

Landet taber derfor 4,5 milliarder kroner om året i tabte ordrer – og det til vil stige til knap 10 milliarder kroner i 2017, viser tal fra Dansk Industris it-brancheforening, ITEK.

ITEK-direktør Tom Togsverd opfordrer til, at marginalskatten sættes ned 'under de magiske 50 procent' for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, der kan lukke de værste huller. Men slaget skal vindes på den lange bane.

"Vi skal have unge til at interessere sig for it allerede i 14 til 15 års alderen, og derfor skal skoleelever i praktik i it-virksomhederne meget tidligere.

Det har it-firmaerne ikke været gode nok til, selv om det jo ikke er så svært at ringe ned til den lokale skole og bede om praktikanter," siger han.

Lokale løsninger

Det har indtil videre været de store it-selskaber, der har trukket praktik-læsset, men mange små firmaer kan ifølge Tom Togsverd også være med til at gøre en væsentlig forskel til glæde for dem selv og hele branchen.

"I lokalområderne kan flere selskaber jo gå sammen og være med til at skabe interesse for eleverne.

Det kræver ikke så meget, og de kontakter kan vise sig at blive guld værd, når skole-eleverne bliver ældre," lyder det fra Tom Togsverd med hensyn til at skaffe flere unge, interesserede it-talenter ind i it-branchen.

Han opfordrer derfor både den enkelte virksomhed samt flere it-firmaer i samme område til at gå sammen og organisere praktik-besøgene bedst muligt, for at de kan blive en succes på længere sigt.

Danmark skal have bedre image

Men praktikanterne og flere it-uddannede er dog langsigtede løsninger, der ikke kan forhindre, at flere mange milliarder triller ud af hænderne på danske it-selskaber.

"Vi skal have hevet flere folk ind i landet, men det kræver dels, at Danmark får et bedre image i udlandet og dels, at vi får marginalskatten ned under 50 procent for at gøre det attraktivt at arbejde her i Danmark," siger Tom Togsverd.

Han får opbakning fra foreningen IT-Branchen, som tidligere også har peget på, at forskerordningen skal give gunstigere vilkår for udenlandsk arbejdskraft.

Både ITEK og IT-Branchen er for tiden på charmetur i Spanien, hvor organisationerne håber på at kunne tiltrække spansk arbejdskraft til de danske it-arbejdspladser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere