Virtualisering i to af tre firmaer inden 2009

Mere end en tredjedel virksomheder har implementeret ”x86 server virtualization”, og næsten to tredjedele forventer at gøre det inden 2009, viser en ny undersøgelse.

Computerworld News Service: It-afdelinger, der allerede bruger virtualisering, har virtusliseret 24 procent af deres servere, og det antal forventes at stige til 45 procent inden 2009.

Leverandørerne skal se at komme i gang med at opgradere deres virtualiseringsprodukter, fordi mange virksomheder har brugt teknologien i to år eller mere og er klar til at udvide brugen, viser undersøgelsen.

”BMC Software, IBM Tivoli, HP Software og Microsoft bør opdatere deres tilbud og skabe øjeblikkelig taktisk værdi ved at tilføje og købe værktøjer til virtuelle miljøer, såsom konvertering mellem fysiske og virtuelle servere og hurtig opdatering af virtuelle server-konfigurationer," hedder det i rapporten.

Rapporten ”x86 virtualization adopters hit the tipping point” er baseret på en undersøgelse blandt 275 server-ansvarlige i virksomheder.

Tidligere undersøgelser viser faktisk større indførelse af server-virtualisering med 50 procent af it-virksomheder, der brugte teknologien i produktion og test i 2006.

Vurderingerne er ”all over the map”, og it-chefer er sommetider for optimistiske omkring deres forudsigelser omkring fremtidig brug, fortæller rapportens hovedforfatter, Frank Gillet.

Mange har virtuelle servere

Men undersøgelsens resultater ”viser ideens power og popularitet… og demonstrerer, at der er oprigtig hensigt om at øge brugen.”

Den seneste rapport viser, at 37 procent af de undersøgte it-afdelinger allerede har virtuelle servere, mens 13 procent har planer om at indføre det inden juli 2008.

Yderligere 15 procent tror, de vil virtualisere deres x86-servere inden 2009.

Efterhånden som virksomhederne har fået et par års erfaring med virtualisering, vil de bevæge sig fra taktiske eksperimentelle fremgangsmåder til strategiske it-infrastruktur-tiltag, der kan betyde opgradering af servere, lagring, netværk og systemhåndtering.

Men virtualisering er ikke i nærheden af at blive indført universelt i virksomheder, siger Frank Gillet.

It-chefer bruger typisk ikke teknologien til kritiske applikationer eller platforme som ”grid computing” eller ”supercomputing”, siger han.

Virtualisering handler primært om deling af maskiner og portabilitet, men ifølge Frank Gillet er det ikke de mest tungtvejende årsager til at virtualisere kritiske arbejdsbyrder.

Deling af maskiner er ikke så nødvendigt, hvis en maskine allerede er optaget, og portabilitet er måske ikke tvingende nødvendig, når der er andre servere, en arbejdsbyrde kan flyttes til.

Oversat af Mille Bindslev




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere