Artikel top billede

Succes i udlandet kræver store tanker fra første dag

Det danske softwarehus Omada havde fra dag ét en ambition om at blive internationalt. "Du skal drømme om det om natten og handle på det om dagen," siger Omadas direktør Morten Boel Sigurdsson.

Langt hovedparten af danske softwarehuse får ikke den ventede succes, når de forsøger sig i udlandet, viser en analyse foretaget af TBK Consult.

Det danske softwarehus Omada er et af de forholdsvis få danske softwarefirmaer, der har opnået en markant succes uden for Danmarks grænser. Stifter og administrerende direktør Morten Boel Sigurdsson giver her sit bud på, hvad succesen bygger på:

"To meget væsentlige kriterier ligger til grund for vores succes i udlandet. For det første havde vi lige fra begyndelsen i 1999 en ambition om at blive internationale. Og den ambition gennemsyrede alt, hvad vi gjorde. Vi drømte om det om natten og handlede på det om dagen," siger Morten Boel Sigurdsson.

Vi kan noget særligt

I dag beskæftiger Omada godt 70 mand, og Morten Boel forventer, at 2007-omsætningen vokser til omkring 90 millioner kroner, hvilket svarer til en vækst på cirka 60 procent sammenlignet med 2006. Resultatet før skat ligger og svinger mellem et encifret og et tocifret antal millioner.

"Det andet væsentlige kriterium for at få succes i udlandet er at erkende, at vi kan noget helt særligt i Danmark. Danskerne er faktisk meget selvmotiverende, trives godt i en flad struktur og er vant til at tage ansvar," siger Morten Boel.

Omada gør to ting. For det første inddrager virksomheden kunderne i et 'helt ustyrligt omfang' og lytter til kundernes ønsker med 'kæmpestore ører'. Alle ønsker, kunderne måtte have, inddrages aktivt i udviklingen.

Lokker talent til

En anden væsentlig ting er de innovationsgrupper, som Omada har indført i alle virksomhedens led.

"Gode ideer i disse grupper bliver virkelig motiveret og bragt frem i lyset. På den måde skaber vi et økosystem i virksomheden af idéer, som arbejder sig hen mod, at nogle af dem kan blive kommercialiseret," fortæller Morten Boel.

En positiv sideeffekt af disse små tænketanke er, at de gør det lettere for Omada at tiltrække talentfulde medarbejdere.

"Mange elsker at arbejde i et miljø, hvor der er plads til den slags spræl og ikke kun til den strukturerede udvikling," Siger Omada-direktøren.

Gider ikke gratis millionhjælp

I øvrigt undrer det Morten Boel meget, at der ligger 32 millioner kroner i projektet GazelleGrowth og venter på vækstvirksomheder, der vil have hjælp til at komme ud over Danmarks grænser.

Morten Boel sidder i den internationale styringsgruppe for projektet, der blev omtalt i går i Jyllandsposten.

Som deltager i GazelleGrowth får virksomhederne mulighed for at deltage i et forløb, hvor de får træning i at internationalisere, i at kommunikere omkring egne produkter, og hvordan man laver succesfuld innovation.

"Det er gratis og alligevel er det svært at finde nogle virksomheder, der gider det, og det undrer mig meget," siger Omadas stifter, der opfordrer de danske vækstvirksomheder til at komme ud af starthullerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere