Carlsberg var godt forberedt på IBM-nedbrud

Carlsberg fik testet nødprocedurerne i går, da problemerne hos IBM satte alle bryggeriets fælles systemer i Europa ud af drift. Nødproceduren bestod, lyder konklusionen.

Artikel top billede

Da netværksproblemer i går satte IBM's drift af en række centrale systemer ud af spillet, var Carlsberg godt forberedt.

Derfor blev bryggeri-giganten ikke lige så hårdt ramt som andre af IBMs kunder.

Selv om der var ekstra pres på Carlsbergs medarbejdere, så har problemerne ikke generet kunderne specielt meget, lyder vurderingen fra Lars Krejberg, der er vice precident for it i Carlsberg Gruppen.

Påvirket hele Europa

"Hele vores europæiske infrastruktur er kørt ud af Danmark, så det har påvirket forretningen i hele Europa. Det har påvirket vores SAP-systemer, vores mail og alle fællessystemer," forklarer Lars Krejberg.

Han tilføjer, at selve produktionen kører på lokale systemer, så bryggeriprocesserne kørte videre.

Den centrale del af forretningen for Carlsberg er muligheden for at bestille.

"Hele vores ordre og leveringsrygrad og alle vores administrative funktioner var påvirket," siger Lars Krejberg, som forklarer, at situationen viste, at firmaet var forberedt.

"Vi har heldigvis nogle velfungerende nødprocedurer, som vi nu har fået testet, og vi kunne konstatere, at det virker," siger Lars Krejberg.

Han mener, at langt de fleste kunder ikke har mærket den store forskel - bortset fra dem, som ikke har kunnet komme igennem på telefonen.

"Vi har nogle back-up procedurer, hvor vi optager ordrer på blanketter og fax, så og vi kan distribuere efter dem. Vi har nødprocedurer i hele vores logistikkæde," fortæller Lars Krejberg.

Ingen redundans

Den velfungerende nødprocedure ændrer ikke ved, at der har været masser af arbejde for Carlsberg, som nu også skal have efterregistreret ordrerne i systemerne.

Derfor er det Lars Krejberg heller ikke tilfreds.

"Man kan jo begynde med at sige, at vi er lidt uforstående over for, at det andet datacenter ikke som aftalt tager over inden for den aftale time, når et datacenter sætter ud," siger Lars Krejberg, der dog ikke kender forklaringen på problemerne.

"Overordnet kan jeg sige, at det ikke er tilfredsstillende, at noget, der skulle tage en time, ender med at tage mere end otte timer," siger Lars Krejberg.æ

Hanr forklarer, at tidligere kritiske hændelser med IBM har givet Carlsberg øvelse i kommunikation med IBM i den slags situationer.

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

AI er ikke problemet. Eksekvering er.

Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job