IBM-direktør efter gigantnedbrud: Det sker ikke igen

IBM påtager sig det fulde ansvar for driftsnedbrudet i flere af Danmarks største virksomheder. "Det sker ikke igen," siger IBM’s administrerende direktør, Lars Mikkelgaard-Jensen.

Artikel top billede

IBM's topchef Lars Mikkelgaard-Jensen vil ikke kommentere muligheden for erstatning til de af IBM's kunder, der har lidt tab i forbindelse med virksomhedens største nedbrud.

Datoen 9. april har en særlig betydning for danskerne. Tyske tropper rullede over grænsen og holdt landet besat i fem forbandede år.

I IBM’s danske afdeling har datoen nu fået en betydning mere. Nemlig som dagen, da en komponent i it-gigantens netværk løb løbsk, og sendte en række af virksomhedens store kunder, der tæller Danmarks største virksomheder, til tælling.

Carlsberg kunne ikke producere øl. Danske Banks kunder i Finland kunne ikke bruges deres kreditkort. De ansatte i A.P. Møller-Mærsk kunne ikke sende emails. DSV tabte overblikket over deres flåde af lastbiler. Mælkeforsyningen fra Arla var truet.

Knock-out’et var udløst af en simpel fejl i en switch i IBM’s datacenter.

”Det var en switch, der begyndte at sende voldsom trafik ind i vores netværk. Vi har fundet fejlen, og vi har rettet fejlen, så det sker ikke igen,” siger Lars Mikkelgaard-Jensen, administrerende direktør i IBM, til Dagbladet Børsen.

Kunderne skælder ud

Kunderne var ikke glade. Både Carlsberg og Danske Bank gik i pressen og skældte ud.

Hos IBM undrer man sig stadig over, at en simpel komponent kunne udløse et sådan kaos.

”Det der skete var ganske usædvanligt. Men vi mangler stadig fuldt ud at forstå, hvorfor en fejl omkring en switch kunne få ultimativ betydning for to af vores systemer. Det var den samme information, der lå og kørte igen og igen og til sidste var hele nettet fuldt belastet,” siger Lars Mikkelgaard-Jensen til Børsen.

Han erkender, at ansvaret alene hviler på IBM, selvom netværksudstyret fra Cisco kom under mistanke.

”IBM har det fulde ansvar, uanset hvad der har udløst problemet.”

Tab af tillid

Selvom systemerne hos de store kunder atter er oppe at køre, og selvom IBM-chefen lover, at det ikke vil ske igen, står han og IBM tilbage med et problem, som kan have langtrækkende konsekvenser.

For virksomhedernes forretningskritiske systemer tåler meget dårligt, at deres it-leverandør ikke sikrer dem 100 procent oppe-tid.

De får ganske enkelt ikke det, de betaler for.

”(..) Vores kunder har lagt deres it-drift hos os, fordi de har tillid til, at vi er dybt professionelle og gør vores yderste. Så denne sag piner da mig og i udpræget grad hele vores driftsorganisation,” siger Lars Mikkelgaard-Jensen.

Ingen kommentarer til erstatning

Det er ikke første gang, IBM’s store kunder mister forretning, når leverandøren svigter.

I 2003 havde Danske Bank et IBM-forårsaget nedbrud, der i fem dage lukkede for pengeoverførelser for bankens it-systemer og bankens godt halve million netkunder.

Nedbruddet udløste et forlig og en erstatning fra IBM til Danske Bank, der selv måtte punge mellem 40 og 50 millioner kroner ud i erstatning til de kunder, der blev ramt af det lange nedbrud.

Lars Mikkelgaard-Jensen vil ikke sige, om IBM også denne gang kommer til at kompensere sin store kunde.

”Det er et oplagt spørgsmål. Men det er sådan, at det er reguleret i de enkelte kontrakter, som jeg ingen kommentarer har til.”

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job