Markus Lund skrev:
Jeg spekulerer alvorligt i at købe en OpenMoko FreeRunner, men angsten for at ende op uden kamera og skulle til at lære at programmere en masse som Linux-geek, får mig alligevel til at holde mig tilbage, for betingelsen for at jeg vil opgradere min moddede Motorola A1000 til en Iphone er hvis den er låst helt op og det er muligt eks. at installere Linux på den og bruge sine egne programmer osv. Den tendens Apple har udvist både med Ipod, Itunes osv. er skræmmende og afholder mig oftest fra at granske deres produktunivers, selv om telefonen åbenlyst er lækker og vældig fristende...
Jeg har selv en Neo 1973, som egentlig HW mæssig er rigtig fornuftig og blot behøver den rigtige SW platform og applikationer for at kunne blive en killer-PDA-mobil.
FreeRunner er HW mæssigt endnu bedre, men savner såvidt jeg kan se stadig en færdigudviklet SW platform, men da jeg endnu ikke har en som jeg har kunnet uploade SW til ved jeg det ikke helt sikkert. Der er (desværre) tilsyneladende sket en forgrening af softwaren mellem Neo 1973 og FreeRunner, også indenfor de funktionesområder hvor de to egentlig er ens (synd fordi det så ikke følger den UNIX filosofi som jeg er oplært med, dvs. adskil dig kun på de områder hvor du er forskellig

Da udviklingen imod en brugbar platform også for 'almindelige brugere' på FreeRunner nok tager >6måneder (=mit gæt) vil jeg mene at den kræver tålmodighed ca. i den størrelsesorden.
Hvis man derimod har mod på og lyst til også at blive en del af et community der er på forkanten af udviklingen af en egnetlig Open Source mobil platform, så er dette nok det rigtige sted. For det er jo ikke fordi den slet ikke virker nu, men blot at ikke alle områder virker helt perfekt, og ligesom at være forælder kan det være af interesse at se og følge med i og være med til at se et barn vokse og blive stort.
Jeg har selv en Motorola A780 (fra 2004), som er baseret på en Linux 2.4.20 kerne med EZX platformen, og GPS og kamera osv. og en A1200 som er den næste version, men hvor man dels tog GPS ud og erstattede det med en FM radio og et lidt bedre kamera. Nu er A1600 og A1800 dog frigivet for et par uger siden i Kina, og hvis vi kan håbe på at de kommer til Europa, så får vi her en mobil med 3mpix kamera med autofokus, A-GPS og en QVGA trykfølsom skærm på en Linux platform (stadig EZX såvidt jeg kan se) i en lille pakke (<130g) der kan være i lommen, have en masse funktionalitet (jeg ved ikke om de to nye har ekstern adgang til mikro-flashkortet. A780 har det, men A1200 har det ikke, og det er fedt når man har vænnet sig til det for så skal man ikke lukke ned og genstarte sin mobil bare fordi man skulle skifte flash-kortet).
Ergo, vil jeg mene at dem der vil have en iPhone er dem der ikke kender til andet og som er parate til at betale kassen for begrænset fleksibilitet og og frihed.
Google's Android er et bud, men jeg vil gerne lige først se faktiske produkter med det

OpenMoko er en spændende platform på vej, men stadig ikke helt fremme hvor 'almindelige brugere' kan forvente et produkt der 'bare virker'. Det ser dog ud til at hardwaren er færdig, mens det blot er softwaren der mangler, og den kan man jo uploade til mobilen efterhånden som udviklingen skrider frem.