Sådan skaber en 29-årig direktør vækst

Top 100: Vejen mod at få kasseapparatet til at gløde er forskellig for konsulenthusene eWork og Peak Consulting Group. Sidstnævnte har en meget ung direktør i chefstolen.

Artikel top billede

Den 29-årige direktør for Peak Consulting, Patrick Sorrentino, håndplukker de helt rigtige konsulenter til opgaven, når virksomheder render ind i it-problemer. Foto: Torben Klint

To konsulenthuse ender på anden og tredjepladsen over de hurtigst voksende it-firmaer i Danmark, viser Computerworlds Top 100-analyse.

Bag nummer to på listen over it-kometer, står en kun 29-årige direktør.

Patrick Sorrentino håndplukker de helt rigtige konsulenter til opgaven, når virksomheder render ind i it-problemer.

"Da vi startede Peak Consultning Group, skrev vi en liste over de bedste konsulenter i branchen. Nogle fik vi ansat, andre fik vi tilknyttet, hvis der opstår en særlig opgave," siger direktøren med italiensk herkomst.

Peak Consulting Group løser opgaver, der for kunderne repræsenterer væsentlige investeringer og er strategisk vigtige. Det kan for eksempel være at rette op på et it-projekt, som er ude i et stormvejr, forklarer Patrick Sorrentino.

"I nogle situationer kommer vi til at fungere som redningshold," siger han.

Fortroligheds hensyn

Af fortrolighedsmæssige årsager kan han ikke røbe navnene på selskabets største kunder, men fortæller at finanssektoren fylder en del.

Netop it-problemer hos et af Danmarks største selskaber var den direkte årsag til, at Peak Consulting Group blev udskilt fra IT Practice i 2006 som afdeling for "problemknusning".

Peak Consultings Group's styrke er uafhængighed af leverandører koblet med konsulenternes kompetencer, vurderer den unge direktør.

"På den måde kan vi både helt overtage it-projekter eller hjælpe med leverandør-håndtering," siger Patrick Sorrentino.

Selskabets ambition er, at komme endnu tidligere ind i kundernes projekter, fordi det yderligere kan gøre det lettere at løse problemerne.

23 år og headhuntet

En opgave direktøren er overbevist om kan lykkes. Allerede i en alder af 23 år blev den nybagte civilingeniør headhuntet til PA Consultning som managementkonsulent.

Siden har lynkarrieren sat ham i spidsen for Peak Consultning Group med en omsætning på 27 millioner kroner.

Hos konsulenthuset eWork er udgangspunktet et andet.

Her har selskabet tilknyttet et netværk på hele 40.000 konsulenter og hjælper allerede i dag til i alle dele af projekteternes faser.

"Vi rammer både dybt og bredt, da vi kan dække alle områder og samtidig har dygtige konsulenter," siger direktør Niels Sørensen fra eWork.

Fordel ved netværk

Til forskel fra almindelige konsulenthuse, der har fastansatte konsulenter med speciale indenfor et relativt lille område, kan eWork tilbyde alt fra SAP-konsulenter til eksperter i outsourcingsprojekter.

"Vi er et matchmaking bureau," siger direktøren.

Han forklarer, at eWork hos den største kunde i øjeblikket har 130 konsulenter ude, mens selskabet hos andre kunder typisk har 1-7 konsulenter ude i en måned.

De to direktører forudser fortsatte høje vækstrater i deres egne selskaber.

"Henover de næste to år forventer vi en fordobling af omsætningen," siger Patrick Sorrentino.

Markedet bremser op

Markedet har igennem de sidste seks måneder dog bremset en smule op, forklarer Patrick Sorrentino.

Han peger på årsager som udviklingen på det globale pengemarked samt at danske virksomheder har fået kuldsejlet deres projekter og nu ønsker at standse op og gøre status.

Også direktør Niels Sørensen fra eWork beretter om nedgang i markedet de sidste måneder, men regner også med massiv vækst for sit firma.

"I Danmark vil vi runde en milliard kroner i omsætning i 2011," lyder det ambitiøse mål.

Læs listen over Danmarks hurtigst voksende it-firmaer

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S