ANNONCE:
Langt de fleste danske mediechefer er nemlig usædvanligt tavse i sagen.
Kun Berlingske Media afviser overfor Computerworld et køb kategorisk.
"Vi kan bekræfte, at det har vi ikke. Det er i hvert fald ikke os," siger direktør for digitale medier, Mette Bove-Nielsen.
Danske medier har spekuleret i, om Morten Wagner og hans selskab Freeway, der står bag succeser som dating.dk og arto.dk, skulle være de nye ejere.
Det afviser Morten Wagner imidlertid.
"Vi har ikke købt noget. Det kan jeg med sikkerhed slå fast. Jeg ved heller ikke, hvem det er, der har købt. Jeg kunne da godt tænke mig at vide mere om projektet, men jeg har hverken lagt noget bud eller andet på det," siger han.
Går Janus Friis og Morten Wagner sammen?
Et andet rygte, der har været i cirkulation, har kredset om, at Morten Wagner sammen med den danske dotcom-darling Janus Friis skulle været interesseret i at overtage Jubii.
Også dette benægter Morten Wagner. Han har ikke talt med Skype-milliardæren om muligheden, lyder det.
"Det har ikke noget på sig. Jeg ved ikke helt, hvor det kommer fra. Det er ren spekulation. Det har jeg ikke talt med Janus Friis om,"
Du afviser både, at du samarbejder med Janus Friis og at du selv skulle have købt Jubii?
"Som tingene er nu, i hvert fald. Jeg ved ikke, hvordan tingene ender. Jeg er faktisk ude på Holmen lige nu, så jeg kan da godt lige køre over og høre, hvordan det står til," kommer det fra Morten Wagner.
Det skal man dog ikke lægge for meget i, skynder han sig at tilføje. Freeway har som Jubii også til huse på Holmen.
Fortsættes ...



