Artikel top billede

Hvad er ligheden mellem SOA og cloud computing?

Cloud computing har muligvis overhalet SOA som it-verdenens hotteste modeord, men de to koncepter kan sammen styrke udrulningen af tjenester, mener brancheeksperter.

Computerworld News Service: Store virksomheder kan med cloud computing få adgang over internettet til tjenester, der hostes på tredjepartsservere.

Med SOA kan de udnytte integrerede applikationstjenester på en mere fleksibel facon end med traditionelle applikationsplatforme.

Analytiker Anne Thomas Manes fra Burton Group skrev for nylig en kontroversiel 'nekrolog' om SOA, hvor hun sablede akronymet ned samtidig med at erkende behovet for service-orienteret arkitektur:

"SOA's afkom har overlevet sit ophav - således har vi nu cloud computing, BPM, mashups og SaaS."

Hvor SOA og skyen mødes

"Diskussionen om SOA begynder så bestemt at glide over til at handle om cloud," mener Steven Martin, som er senior director for udviklingsplatforme hos Microsoft.

"Cloud'en er et logisk hostingmiljø for tjenester. Service-orientering er en måde at bygge applikationer på, hvorimod 'cloud' henviser til infrastrukturen og til leveringsmodellen for en applikation," siger han.

"SOA er en arkitektonisk stil til opbygning af applikationer, der er løst forbundne og tillader nye sammensætninger," fortæller Jerry Cuomo, som er teknologidirektør for IBM's forretningsområde WebSphere.

"Kan vi bygge en infrastruktur til datacentre på principper fra SOA? Ja, og det er det, cloud er, så det er en service-orienteret infrastruktur. Cloud tager SOA's arkitektoniske princip og anvender det i infrastruktur," tilføjer han.

At begynde med SOA kan ifølge Tim Hall, som er chef for SOA-produkter i Hewlett-Packards softwaregruppe, forberede en virksomhed på cloud computing.

SOA vil fremhæve, hvilke interne udfordringer en organisation står over for i forhold til at understøtte en orientering imod tjenester - udfordringer som cloud-tjenester kun vil skærpe. Orienteringen imod tjenester i SOA og cloud computing giver mange ligheder, fortæller han, såsom at begge koncepter kræver et lag af governance og en stærk forstand på processer.

Både cloud computing og SOA afgør hvilke komponenter, der kan genbruges, og hvad der er de rette teknologier til at køre komponenter i stor skala over åbne netværk, fortæller Rob Helm, som er director of research hos Directions on Microsoft.

En organisation, der har bevæget sig trinvist imod SOA, er også bedre rustet til at flytte moduler til cloud'en, bemærker han.

Samme skæbne?

Cloud computing er egnet til at udrulle tjenester i et SOA-miljø, fortæller Sanjiva Weerawarana, som er administrerende direktør for leverandøren af open source SOA-software WSO2. Han bemærker, at SOA og cloud computing støtter hinanden men ikke er baseret på de samme idéeer:

"Cloud computing er en udrulningsarkitektur og ikke en arkitektonisk tilgang til, hvordan din virksomheds applikationer skal opbygges (sådan som SOA er, red.)."

SOA kan få noget at sige i forhold til integrationen af cloud-applikationer med ældre systemer, mener Lew Tucker, som er Sun Microsystems teknologidirektør for cloud computing. (Sun forventer at løfte sløret for sine cloud-planer 18. marts.)

Vil cloud computing lide samme skæbne som SOA? En anden lighed mellem SOA og cloud computing er den overgjorte hype, der er om begreberne, påpeger Hall.

"Folk opreklamerer begreberne og gennemgår derefter en periode af desillusionering," forklarer han.

Dette er allerede sket med SOA. Efterfølgende gribes teknologierne som regel an på mere pragmatisk facon.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere