Artikel top billede

Vilde vækstrater inden for virtualisering

Tema: Tocifrede vækstrater inden for virtualisering er efterhånden blevet dagligdag ifølge de store it-analyseinstitutter.

Virtualisering på x86-arkitekturen er kommet for at blive - finanskrise eller ej.

Kunderne er vilde med teknologien, der efter store investeringer kan give endnu større besparelser. Og virtualiseringsselskaberne med VMware i spidsen spinder guld på teknologi-begejstringen.

Så kort kan man konkludere på forskellige it-analyseinstitutters syn på bundlinjen i virtualiseringsudviklingen nu og i de kommende år.

It-analysehuset Gartner vurderer eksempelvis, at virtualiserings-software vil omsætte for knap 16 milliarder kroner i det indeværende år, hvor der globalt set vil være en tilslutning på 20 procent af virksomhederne mod de nuværende 12 procent.

Frygter Microsoft

Alene VMware omsatte for 10,9 milliarder kroner i 2008, og sidder massivt på virtualiserings-software-markedet.

Flere konkurrenter er dog i hælene på virtualiseringskæmpen, som frygter Microsoft mere end nogen anden.

"Jeg kender Microsoft både inde- og udefra, og selskabet har rigtig mange ressourcer at kaste ind på virtualiseringsmarkedet."

"Det er nok den spiller inden for virtualisering, der kan begå flest fejl, mens vi andre hele tiden er tvunget til at gøre de rigtige ting," lyder vurderingen fra VMware-boss Paul Maritz på selskabets virtualiseringskonference i Cannes.

Paul Marritz har tidligere været ansvarlig for udviklingen af Windows-styresystemer og Internet Explorer hos Microsoft, hvor han rangerede lige under Bill Gates og Steve Ballmer i hierakiet.

Tredobler på virtuelle desktoppe

Inden for det spirende desktop-virtualiseringsmarked vil omsætningen blive tredoblet for de helt store spillere som VMware, Citrix og Microsoft, der sammen med en række mindre firmaer ifølge Gartner skal deles om en omsætning på knap to milliarder kroner i 2009.

Her ser analysehuset strengt på, at desktop-virtualisering leverer operativsystem, applikationer og data, hvilket også er tilfældet med analytikerne fra Forrester Resarch.

"Den store forskel fra traditionelle tynde klienter og desktop-virtualisering er brugervenligheden, fordi brugerne har præcis samme oplevelse og præcis samme kontrol med en virtuel desktop som på deres egen pc," forklarer Forester Resarch-virtualiseringsanalytiker Natalie Lambert til Computerworld.

Udvidet begreb for desktop-virtualisering

Et andet stort it-analyseinstitut IDC opererer med et noget mere udvidet begreb for desktop-virtualisering, fordi IDC-analytikerne kun ser på virtuelle brugergrænseflader, når de skal gøre regnskabet op.

Det betyder, at begrebet også indeholder remote-computing eller traditionelle tynde klienter, som er et flere år gammelt begreb.

Knap 8,9 milliarder kroner regner IDC med, at desktop-virtualiserings-industrien omsatte for i 2007 mod godt 12 milliarder kroner i 2010.

I Norden hævder IDC, at virtualiseringspenetrationen er langt højere end verdensgennemsnittet.

Specielt server-virtualisering har i de senere år vundet frem i danske og nordiske virksomheder.

En undersøgelse fra IDC blandt 600 it-beslutningstagere i Norden har vist, at 36 procent af de nordiske virksomheder i dag anvender virtualiseringsteknologi.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere