Artikel top billede

IDC: Storage-salget stiger, men omsætningen falder

Tema: Selvom kapacitetsforøgelsen står i stor kontrast til den faldende omsætning, er den samlede storage-kapacitet hidtil steget med 40 til 60 procent om året

Computerworld News Service: IDC's kvartårlige opgørelse over salget af storage viser, at den globale omsætning af storage-systemer faldt 5,9 procent i fjerde kvartal 2008 sammenlignet med samme kvartal året før. Men den solgte storage-kapacitet steg med 27,3 procent til samlet set 2,46 petabytes.

"I dette kvartal blev intern storage (som er storage inden i servere) ramt hårdt, og dette er direkte forbundet til serversalget," oplyser IDC's analyseleder for storage-systemer, Matalya Yezhova.

"Ekstern disk-storage-kapacitet steg 40 procent - hvilket dog stadig ikke er meget sammenlignet med normale kvartaler. High-end-storage lider under at være mere sårbar over for forbruget hos slutbrugere samt under at have længere indkøbscyklusser."

Storage-systemer i den lave ende og i mellemklassen er blevet mindre påvirket af den økonomiske nedtur, fortæller Yezhova. Der er endda vækst visse steder, idet brugere begynder at kigge på mangfoldigheden af nye mellemklasse-systemer, der kan opfylde de stigende behov for storage samtidig med at holde omkostningerne nede.

"Da mange it-budgetter påvirkes negativt af de aktuelle økonomiske omstændigheder, kigger slutbrugerne efter nye måder til at opfylde deres voksende behov for storage," fortæller Liz Connor, som er analytiker hos IDC's disk storage system tracker.

"Fibre Channel SAN-systemer kan opfylde mange storage-behov og levere funktionalitet i enterprise-klassen men som regel til en højere gennemsnitspris. Således ser vi nu en fremvækst af iSCSI- og NAS-storage-løsninger."

Svagheden er salg af server-systemer

Ifølge IDC er den globale omsætning fra eksterne disk-storage-systemer faldet med 0,5 procent sammenlignet med 2007 - en omsætning, der i fjerde kvartal 2008 løb op i 31,8 milliarder kroner.

For samme kvartal lå den samlede omsætning for alle slags disk-storage-systemer på 43,2 milliarder kroner, hvilket er et fald på 5,9 procent i forhold til fjerde kvartal 2007. IDC peger på, at svagheden ligger i salget af server-systemer.

EMC fører - efterfulgt af IBM, HP og Dell

EMC opretholdte føringen i markedet for eksterne disk-storage-systemer med en andel af den globale omsætning på 23,3 procent efterfulgt af IBM og HP med andele på henholdsvis 15,7 og 13.0 procent.

Dell afsluttede kvartalet på fjerdepladsen med en markedsandel på 9,3 procent. Hitachi og NetApp lå statistisk set uafgjort på en delt femteplads med henholdsvis 7,8 og 7,0 procent.

Blandt de fem ledende leverandører stod Dell og HP for den stærkeste kvartårlige omsætningsvækst i forhold til fjerde kvartal 2007 med henholdsvis 10,0 og 5,8 procent.

Markedet for netværks-disk-storage - det vil sige både NAS- og SAN-storage - voksede med 3,6 procent i forhold til samme kvartal sidste år til en samlet omsætning på over 24,3 milliarder kroner. Også her fortsætter EMC føringen med en andel på 28,6 procent af markedets omsætning efterfulgt af IBM med 14,5 procent.

EMC fører også an med en omsætningsandel på 24,2 procent i markedet for såkaldte åbne SAN-løsninger, som voksede med 2,2 procent i forhold til samme kvartal året før. NAS-markedet voksede med 8,6 procent, ført an af EMC med en omsætningsandel på 43,8 procent efterfulgt af NetApp med en andel på 24,1 procent.

Forhåbentlig kortvarigt

iSCSI SAN-markedet viser fortsat et stærkt momentum med en samlet vækst i omsætning på 61,6 procent sammenlignet med samme kvartal året før. Her førte Dell an med en omsætningsandel på 35,3 procent af markedet efterfulgt af EMC med 16,8 procent.

Omsætningen i markedet for Fibre Channel SAN-systemer faldt med 3,2 procent i fjerde kvartal 2008 i forhold til samme kvartal året før.

Ifølge Yezhova er det aktuelle fald for Fibre Channel SAN tæt forbundet med et fald i salget af high-end-storage.

"I lyset af, at en del af dette fald er forårsaget af (forhåbentlig) kortvarige økonomiske vanskeligheder, kan vi forvente, at salget af Fibre Channel SAN stiger igen i de kommende kvartaler."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere