Artikel top billede

Som CEO for Symantec har Enrique Salem ansvar for blandt andet global produktudvikling, salg, marketing og it.

Symantecs næste topchef vil fokusere på sikkerhed

Om få uger vil Symantecs administrerende direktør, Enrique Salem, overtage rollen som koncernchef og vil dreje virksomhedens fokus tilbage på sikkerhed efter en periode med skiftende fokus.

Computerworld News Service: Symantecs forretning er vokset til 34,4 milliarder kroner i løbet af årene men er "begyndte at blive lidt ufokuseret" hen ad vejen, påpeger adminstrerende direktør og snart koncernchef Enrique Salem.

Virksomhedens størrelse har givet mulighed for med succes at gå ind på flere områder - sikkerhed, storage- og systemstyring - men Symantec er ifølge Enrique Salem nødt til at vælge et primært fokus.

I sin ny rolle vil Enrique Salem ændre kurs mod sikkerhed, i lyset af at dette er et løbende problem for virksomheder, der er bange for at miste kritiske data om kunder eller ansatte samt få krænket immaterielle rettigheder.

Recession eller ej, så forbliver sikkerhed en topprioritet for erhvervslivet, påpeger Enrique Salem og genkalder sig krisen i 2001, hvor "Symantec klarede sig ganske godt, fordi sikkerhed fortsatte med at være relevant."

I særlig grad peger Enrique Salem på, at Symantecs ekspertise i forebyggelse af tab af data (data loss prevention) "vil gøre det muligt for os at gøre nogle ret innovative ting."

Blandt den snarlige topchefs mål for Symantec er at sikre vækst, føring på markedet og den fortsatte "relevans, vi har, for individer og virksomheder." Med det sagt må Symantec ifølge Enrique Salem fortsætte med at investere i tre områder: Sikkerhed, bevægelsen fra bånd- til harddiskbackup samt software-as-a-service.

Opkøb på vej

Så forvent ikke på kort sigt en hektisk byge af opkøb fra Symantec, advarer Enrique Salem men påpeger, at virksomheden dog vil offentliggøre opkøb i de næste tre til seks måneder på områder, der kan styrke Symantecs sikkerheds-, storage- og systemstyrings-porteføljer.

Men "det, der er behov for, er, at private virksomheder nulstiller deres værdiforventninger," før Symantec tager på shopping, bemærker Enrique Salem i en henvisning til en virksomhed, der bød sig til med en pris, der måske var relevant for tre år siden, men ikke er det længere.

"Vi kan være tålmodige, og vi vil også udvise tålmodighed."

En historie om uorganisk vækst

Andi Mann, som er vice president of research hos Enterprise Management Associates, mener, at der er adskillige virkelig gode måder, hvorpå Symantec kan vokse uorganisk.

"Symantecs historie er meget klart en historie om uorganisk vækst," fortæller Andi Mann og tilføjer, at virksomheden har foretaget nogle gode opkøb heriblandt Altiris i 2007. Symantec har netop udgivet en opdatering til sin Altiris-software.

Ifølge Andi Mann har Symantec stabile udviklingsteams, der lægger et stort arbejde i at udbygge teknologi, som virksomheden allerede ejer.

"Jeg tror, at dette bør være virksomhedens fokus på kort sigt og ikke økonomisk men også at fortsætte dette momentum angående integrationsstyring med virtualisering," fortæller han.

Han er enig med Enrique Salem om, at Symantec er blevet lidt ufokuseret i seneste år og "faktisk kom lidt på afveje. Virksomheden gik ind på et par forretningsområder og forlod dem så igen" ligesom dens flirt med applikationsstyring.

Når det kommer til Symantecs ønske om fornyet fokus på sikkerhed, så bemærker Andi Mann, at selvom han er vidne til, at sikkerhedsbudgetter stadig ligger ret fast, så kan det samme siges om virtualisering og procesautomatisering.

"Der er større muligheder, hvis Symantec har et bredere fokus," mener han.

"Virksomheden har evnerne og integrationen. Så at gå ud og sige, at 'vi er et sikkerhedsfirma', det, synes jeg bare, er at undersælge sig selv."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere