Artikel top billede

It-chefer ligeglade med grøn it

I en ny undersøgelse lavet af Coleman Parkes Research på vegne af HP viser det sig, at over halvdelen af virksomhederne kun vil investere i grøn it, hvis de bliver tvunget til det af lovgivning.

Grøn it skulle være det helt nye inden for it-verdenen. Men en undersøgelse lavet af Coleman Parkes Research på
vegne af Hewlett Packard (HP) viser nu, at det stadig halter med at få omsat tanke til handling.

Det viser en rundspørge blandt europæiske it-chefer, heriblandt danske. Flertallet af de adspurgte it-chefer mener, at den it-relaterede CO2-udledning forsat vil stige, uanset hvor grønne datacentrene bliver. HP er overrasket over, at deres kunder ikke vil købe grønne it-produkter.

"Det er overraskende, at de europæiske it-chefer mener, at der skal lovgivning til. Mange virksomheder kæmper med stejlt stigende strømregninger, hvilket burde være rigelig god grund til at få nedbragt strømforbruget fra datacentre, printere og pc'er," siger Keld Jersild Olsen, der er adm. direktør for HP Danmark og formand for IT-Branchens grønne udvalg.

"Vi kæmper med, at ansvaret for it-indkøb og strømforbrug ofte ligger hos to forskellige personer i virksomheden. Konsekvensen er, at it-indkøbere ofte vælger alene på anskaffelsesprisen og ikke medregner omkostninger til strøm i hele produktets levetid.

Hensigtserklæringer - men ingen love

Selvom Videnskabsministeriet har lavet en række initiativer for at fremme grøn it, er der ikke decideret love, der understøtter de erklærede hensigter. Så det må blive ved hensigtserklæringerne fra videnskabsminister Helge Sander.

"Nu bør alle bidrage mere aktivt til en effektiv dansk satsning på grøn it. Ikke mindst gennem et aktivt samspil mellem det offentlige og erhvervslivet skal grøn it være et væsentligt led i en bæredygtig innovationsstrategi for Danmark," lyder det fra videnskabsminister Helge Sander i en pressemeddelelse fra Videnskabsministeriet om grøn it.

Det er umiddelbart sværere at finde frem til virksomheder, der ikke prioriterer grøn it i så høj udstrækning, som Videnskabsministeriet gerne ser det.

Dansk energiselskab i front

Umiddelbart er det elselskabet Dong Energy, der gerne vil tale om deres grønne it-strategier, og det har de da også grund til, da de får ros både fra HP og IT Branchen for at tage nogle markante skridt for at reducere deres CO2-udslip.

Dong Energy valgte at udskifte deres medarbejders pc'er med nogle grønne løsninger fra HP, og det har givet bonus, da energiselskabet så har nedsat det årlige strømforbrug med 300.000 kilowatttimer, hvilket svarer til, at virksomheden sparer en halv million kroner på elregningen. Samtidig udleder selskabet 170 tons mindre CO2 om året.

"Vi har fået nye og bedre pc'er samtidig med, at vores miljøbelastning er blevet formindsket. Pc'erne er en vigtig brik i vores arbejde med ansvarlighed og omdømme," siger Lars Odborg, Relationship Manager med ansvar for grøn it hos DONG Energy.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere