Motorolas nedtur fortsætter - er enden nær?

ComputerViews Motorola er desperat for at finde en succesformel efter endnu et svimlende underskud og en halvering af solgte enheder på et år. Hvad skal selskabet gøre?

Artikel top billede

ComputerViews: Engang var amerikanske Motorola verdens største mobilproducent.

I disse år er selskabet afsender af den ene katastrofe-melding efter den anden, og tiden nærmer sig, hvor selskabet må tage en drastisk beslutning.

Årets første kvartals-meddelelse er ingen undtagelse, og tilsammen tegner den lange stribe af dystre tal fra Motorola konturerne op af et kriseramt selskab uden en effektiv redningsplan.

Lad os først kigge på de rå tal for årets første kvartal for Motorola, der blot understreger en tendens, der har været længe undervejs.

Motorola solgte i kvartalet nemlig 14,7 millioner telefoner, hvilket er hele 12,7 millioner telefoner færre end i det tilsvarende kvartal i fjor.

Det drejer sig altså om noget, der ligner en halvering, hvilket gør Motorola til den af verdens fem største mobil-producenter - der tilsammen sidder på altdominerende del af markedet - der har solgt klart dårligst. Igen.

Selskabets andel på mobilmarkedet er i dag blot seks procent - en tredjedel af, hvad det var for blot to år siden og en fjerdedel af, hvad det var for tre år siden.

Katastrofe-kvartalet kostede samtidig Motorola 1,3 milliarder kroner i underskud. I samme kvartal sidste år tabte selskabet 'blot' en milliard kroner - eller godt 10 millioner kroner om dagen - og lod mobildivisionen sejle sin egen sø.

Kvartalet efter var lige så dyrt, mens Motorola i tredje kvartal tabte 2,3 milliarder kroner.

Forstærket af finanskrisen

Motorolas nedtur har varet længe og er blot blevet forstærket af finanskrisen, der har presset det globale mobilmarked ud i en opbremsning, hvis lige ikke er set i hele mobilbranchens historie.

Engang stod Motorola bag en række innovative mobilløsninger, der sendte hele mobilindustrien i nye retninger - som for eksempel verdens første klaptelefon, Star Tac.

Mange år siden alle talte om Motorola

Sådan er det ikke længere, og de seneste års nedtur skyldes netop manglen på udvikling.

Selskabets har ikke siden den tynde klaptelefon Razr - der indirekte kostede daværende topchef Ed Zander jobbet - ligget fremme i feltet af mobil-udviklere.

Razr-telefonen hittede i 2004, hvilket er det samme som en evighed siden, når det handler om udvikling af mobiltelefoner.

Nedturen og perlerækkken af enorme underskud skriger på handling. Ingen er i tvivl om, at alt skal sættes ind på at vende den stærkt negative udvikling.

Selv mener Motorola, at redningen kan findes i en stor lancering af en stribe Android-baserede apparater, som skal finde sted i fjerde kvartal - altså op til julehandlen, hvor selskabet vil "levere meningsfulde produkter," som det hedder fra topchef Sanjay Jha.

"En af de ting, som jeg især godt kan lide ved Android-platformen, er den gode internet-oplevelse. Jeg tror, at multimedier er vigtige," lyder det fra selskabets øverste chef.

Spørgsmålet er, om en storstilet Android-lancering til efteråret er for sent for Motorola, der indtil videre har haltet voldsomt bagefter konkurrenterne, når det handler om 3G-mobiler.

For også selskabets konkurrenter rykker hurtigt. Således er Apple vej med en ny iPhone, mens en række af Motorolas konkurrenter ligeledes ventes at lancere nye smartphones i årets løb.

Derfor skal Motorola svinge sig op til nye innovative højder - som selskabet excellerede i med udviklingen af Star Tac og RazR - hvis den negative udvikling skal vendes og publikum igen skal fristes til at købe Motorola-telefoner.

Lykkes det ikke at vende de negative kurver med denne satsning, begynder tiden at være knap for Motorola. Indtil da sigter Sanjay Jha efter fjerde kvartal og julehandlen, der bliver en lakmus-prøve for selskabets Android-satsning.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS