ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Ifølge Stephane Le Hir, som hos Kaspersky er næstkommanderende for forbrugermarkedet i Europa er årsagen, at Windows Security Essentials kun tilbyder minimumsbeskyttelse.
Al kamp mod trusler en hjælp
"Det er altid godt, at nogen giver sikkerheden ekstra opmærksomhed. Hver dag kommer der tusinder af nye trusler. Det er en kampplads, hvor modstanderen er ny ondsindet kode. Så enhver hjælp er altid velkommen. Så det er absolut ikke dårligt, hvis Microsoft med dette leverer den basale sikkerhed.
Imidlertid er beskyttelsen ikke god nok. Malware kommer på flere måder, hackerne er kreative og udvikler konstant nye teknikker til at omgå disse produkter. Derfor kan en minimumsbeskyttelse vildlede forbrugeren, mener direktøren.
"Vi har undersøgt produktet, og det er tydeligt, at der kun er tale om minimumsbeskyttelse," siger Stephane Le Hir.
Han peger på, at Microsoft også selv i en række interviews har fortalt dette, og at Microsoft i den forbindelse anbefaler folk at overveje en betalt såkaldt Premium solution fra anti-virusfirmaerne.
Han fortæller, at forskellen mellem og betalt antivirus er, at den betalte løsning er en service, hvor firmaerne konstant opdaterer beskyttelsen, mens den gratis løsning bare er et program.
Undergraver gratis-marked
Derfor vil Microsofts nye indgang på sikkerhedsmarkedet med et gratis sikkerhedsprogram ikke koste omsætning for de etablerede firmaer på markedet, mener Stephane Le Hir.
Samtidig eksisterer der allerede gratis anti-virusprogrammer på markedet, fortæller Stephane Le Hir.
Og ikke nok med det. Faktisk forudser Kapersky, at Microsoft lancering endda vil svække markedet for de gratis anti-virus sikkerhedsprogrammer.
"For hvis du har brug for at stole på nogen, som gør noget gratis, er det måske den bedste løsning at stole på Microsoft," siger direktøren.
Fortsættes ...



