Janus Friis' Joost massefyrer og skifter spor

Skype-stifternes nye darling, web-tv-stationen Joost, er tvunget i knæ af et udmagret annoncemarked. Joost fyrer 70 ud af 90 ansatte og satser nu på helt andre indtægtsveje.

Artikel top billede

Foto: Torben Klint

Skype-milliardærerne Janus Friis og Niklas Zennström har opgivet at få deres seneste peer-to-peer-drøm til at flyve.

Web-tv-stationen Joost, som de ellers så som "den næste generations fjernsyn", har aldrig kunne tiltrække de nødvendige annoncører, det betyder nu en radikal omstrukturering af selskabet.

Amerikanske Advertising Age fortæller, at Joost helt lukker sin udviklingsafdeling i Holland - selskabets oprindelige hjemland - og har fyret omkring 70 ud af de 90 medarbejdere.

"Som en del af denne ændring skal vi sige farvel til mange af vores kolleger og venner. Det er naturligvis skuffende og sørgeligt - det er aldrig let at sige farvel til kolleger, især ikke når folk har brugt så meget af deres tid, talent, evner og og følelser i et selskab," skriver selskabets administrerende direktør, den tidligere Cisco-direktør Mike Volpi, på Joosts blog.

Også Mike Volpi selv forlader sin post, men fortsætter som bestyrelsesformand. Ny administrerende direktør bliver selskabets hidtidige udviklingsdirektør, Matt Zelesko, lyder det i en pressemeddelelse fra Joost.

"Efter megen analyse har vi besluttet at flytte vores fokus og begynde at levere videoplatforme til medieselskaber og distributører. Vi har bygget en solid teknologisk platform, som der efter efterspørgsel efter i markedet og ser frem til dette nye kapitel for vores selskab," skriver Mike Volpi på bloggen.

Joost oplyser også, at selskabet vil fortsætte med at drive Joost.com og de dertil knyttede videoapplikationer.

Følg Joosts vej fra hemmeligt iværksætterprojekt over fremtidens tv til internetselskab i krise på næste side. »

Hele historien om Joost

Skype-stiftere på vej med nyt dele-program
26. juli 2006: Skypestifterne Friis og Zennström er ved at samle folk til et nyt dele-baseret net-projekt, som har fået kodenavnet "The Venice Project". Mens Skype handlede om telefoni, handler det nye projekt om tv- og video-filer.

Skype-stifteres tv-projekt omdøbt til Joost
16. januar 2007: Janus Friis og Niklas Zennström's nye tv-projekt skifter navn fra det kryptiske The Venice Project til Joost. Den store udrulning begynder nu med særlige invitationer til brugerne.

Joost: Et smugkig på fremtidens internet-tv
16. januar 2007: Janus Friis og Niklas Zennströms nye Joost byder på en smålækker grænseflade til tv-kigning via internettet i fornuftig kvalitet. Men er det nok til at vinde millioner af brugere? Læs Computerworlds vurdering af Joost.

Er Joost en himmelstormer eller et tågehorn?
17. januar 2007: Visionært og smålækkert, lyder nogle af reaktionerne på Joost - det nye virtuelle tv-projekt fra Janus Friis & co. Men Joost skal nok få kam til sit hår, for kapløbet om at skabe fremtidens fjernsyn kører allerede i højeste gear.

Joost henter direktør fra Cisco
6. juni 2007: Tidligere direktør i Cisco Mike Volpi bliver ny direktør i online-videotjenesten Joost. Han erstatter Fredrik de Wahl.

Joost justerer strategi - nu gælder det sociale sites
18. marts 2008: Online-videotjenesten Joost har lige så stille justeret strategi. Nu handler det om at fange de unge brugere over sociale websites som Facebook.

Janus Friis-projekt i krise - dropper global udrulning
7. april 2008: Problemer med at lande rettighederne til de store publikums-magneter, får Janus Friis-projektet Joost til at droppe globale ambitioner. Fremover handler det alene om det amerikanske marked.

Joost lukker for stand-alone applikation
19. december 2008: Joost-klienten har for sidste gang kunnet anvendes til at se online-videoer.

Joost på vej tilbage
9. januar 2009: Efter en slags relancering af videotjenesten Joost ser det ud til, at publikum har fået øjnene op for konceptet igen.

Medier: Janus Friis' net-tv-tjeneste til salg
28. april 2009: Efter et vellykket milliardsalg af IP-telefonitjenesten Skype forsøger iværksætteren Janus Friis ifølge flere medier nu at sælge net-tv-tjenesten Joost.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    PensionDanmark

    AI Engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Banedanmark

    Nyuddannede til Banedanmarks IT-afdeling

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job