ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Det oplyser MidtVest Bredbånd og Nianet.
Både Midtvest Bredbånd med hovedkvarter i Holstebro og Nianet, der har base i Glostrup, er ejet af danske elselskaber.
"Vi har i lang tid haft et godt samarbejde med Nianet om en del af vores kunder. Når Nianet har fået en kunde i vores område, så har vi anlagt fiberen ud til Nianets kunde og fået et fee for det," fortæller bestyrelsesformand Flemming Poulsen, MidtVest Bredbånd.
Håber at undgå konkurs
Han ønsker ikke at oplyse, hvad Nianet har givet for de 250 storkunder med i alt 500-600 kontaktpunkter. Men salget giver ham håb om, at det nu voldsomt decimerede MidtVest Bredbånd vil kunne reddes ud af den nuværende betalingsstandsning uden en konkurs.
"Midtvest Bredbånd er et forholdsvist solvent bo, og det er ikke umuligt, at vi vil foreslå kreditorerne en akkord eller noget i den retning," fortæller Flemming Poulsen, der dog endnu ikke har det fulde overblik over økonomien og mulighederne i resterne af selskabet.
Alternativet, som formanden ser det, er at flytte virksomhedens resterende aktiver - den såkaldte backbone-fiber, der binder fibernettet sammen - over i et andet selskab, MVB Finans. Dette datterselskab har hidtil taget sig af at udleje CPE-udstyr (customer premises equipment) og er med bestyrelsesformandens ord "et forholdsvis ubesmittet selskab".
De seks elselskaber, der ejer MidtVest Bredbånd, køber så det ny selskab, som får nogle ansatte, der skal stå for driften af fibernettet. I forvejen ejer elselskaberne selv den fiber, der ligger i deres egne områder.
Flemming Poulsen oplyser, at medarbejdere i MidtVest Bredbånd siden betalingsstandsningen i januar løbende er blevet opsagt eller selv har sagt op, hvorfor der ikke er sket fyringer i umiddelbart forbindelse med det aktuelle salg til Nianet.
Fortsættes ...



