Morten Kjærsgaard, formand for Open Source Leverandørerne, OSL, er skuffet over Konkurrencestyrelsens undersøgelse af ODF og OOXML.

Ordkrig efter dobbelt-anbefaling af ODF og OOXML


Publiceret d. 12. august 2009 kl. 15.43 | Antal kommentarer (2)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
 
 
Der er ikke nogen af de to dokumentstandarder, OOXML eller ODF, som kan anbefales alene. Derfor anbefaler Konkurrencestyrelsen, at det offentlige fortsat skal gøre brug af to dokumentstandarder.

Den udmelding møder hård kritik fra ODF-tilhængerne i foreningen Open Source Leverandørerne, mens Microsoft roser Konkurrencestyrelsen for et grundigt arbejde.

Anbefalingen bygger på flere argumenter - blandt andet mener Konkurrencestyrelsen, at OOXML vil sikre Microsoft et monopol, mens ODF vurderes til at have for store problemer, når det kommer til interoperabilitet.

Samtidig vurderer Konkurrencestyrelsen, at de samme kontorpakker vil konkurrere, hvis man udelukkende vælger ODF, som hvis man vælger begge. Det argument bygger Konkurrencestyrelsen på, at Microsoft har implementeret ODF-standarden i sin Office-pakke.

Konkurrencestyrelsen begrunder også sin anbefaling med, at der er tale om et internationalt marked, som Danmark ikke har den store indflydelse på.

Det vil ifølge styrelsen kunne give Danmark problemer, hvis politikerne lægger sig fast på en standard, som senere viser sig ikke at vinde på verdensplan.

Dermed lægger Konkurrencestyrelsen op til, at Danmark skal afvente og se hvilken standard, som kommer til at vinde på markedet, før det offentlige skal lægge sig fast på en standard.

Betyder ikke en bjælde
Morten Kjærsgaard, formand for Open Source Leverandørerne, OSL, mener, at Konkurrencestyrelsens rapport har nogle få gode observationer om Microsofts dominerende position. Men alt i alt synes han ikke, undersøgelsen kan bruges til noget.

"Det er godt, at konkurrencestyrelsen ikke skulle træffe beslutningen. De kommer med en rapport, som indeholder én anbefaling: Kør videre," konstaterer Morten Kjærsgaard og tilføjer, at alting vil være som sædvanlig, hvis politikerne vælger at følge Konkurrencestyrelsens anbefaling.

"Det kommer ikke til at betyde en bjælde. Det ændrer ikke noget i forhold til i dag. Microsoft vil bare blive ved med at sidde på markedet som i dag," siger han.

Morten Kjærsgaard mener desuden, at Konkurrencestyrelsen klart har underspillet den rolle, Danmark kunne få, ved at tage reelt stilling til, hvilket format der skal bruges.

"Det er en meget defensiv rapport. De skriver, at vi i Danmark er for små, og vi har for lidt af markedet. Det minder om de argumenter, der blev brugt omkring miljøet i 80'erne om, at Danmark ikke betød noget," siger Morten Kjærsgaard og peger på, at Danmark snart skal stå i spidsen for det største klima-topmøde nogensinde.

Han håber dog, at politikerne ikke vil bruge rapporten som et figenblad for en beslutning om at bruge begge standarder.

"Det tror jeg, der er nogen, som vil bruge det som en undskyldning. Men de samvittighedsfulde politikere vil forhåbentlig se igennem det," siger Morten Kjærsgaard.

Fortsættes ...
« forrige side
1 2






Kommentarer - Debatoversigt


Jeg undres !
1 indlæg

MS har problemer med at implementere OOXML
1 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (3) | læs »





 
White papers
The shared services model has attracted a lot of interest but what is it precisely?

ISO 27001 er internationalt anerkendt som en struktureret metodologi til informationssikkerhed og...

Service Excellence - et Roadmap til succesfuld it-ledelse It-organisationer er under konstant...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.