Artikel top billede

Direktørerne blev fælt skuffede

Krisen kom bag på direktørerne for de danskbaserede it-virksomheder - i hvert fald at netop deres egen forretning skulle rammes så hårdt af den.

Sidste år forventede kun en procent af direktørerne, at omsætningen for deres virksomhed ville falde i år.

Men efter direktørerne har gjort årets resultat op, må rigtig mange af dem stå tilbage meget skuffede. For hele 30 procent måtte indkassere et fald i omsætningen.

Når det gælder bundlinjen, var forventningen hos blot tre procent af direktørerne, at de ville ende med et underskud. Men her måtte 34 procent sluge røde tal, da regnskabet blev gjort op.

Selvom mange er blevet skuffet, klarer andre sig til gengæld rigtigt godt. Faktisk har 19 procent af virksomhederne oplevet en stigning i omsætningen på mere end 25 procent, hvilket igen har udmøntet sig i pæn vækst i overskuddet. Det er især inden for software og it-service, at de flotte tal fortsat findes.

"Vi ser altså en situation, hvor mange oplever nedgang, men andre 'bare kører derudad'," siger Kim Gerner, partner og leder af Deloittes division for Teknologi, Medier og Tele.

It-chefer bekymrede over optimismen

Når man spørger direktørerne, hvordan det vil gå deres egen virksomhed næste år, spirer optimismen - igen. For i modsætning til direktørernes generelle syn på it-branchen, hvor hele 69 procent af direktørerne forventer en dramatisk opbremsning, så forventer sølle fem procent et fald i deres egen omsætning og kun syv procent et fald i deres egen indtjening.

"Det på trods af dette års dramatiske fald. Jeg tror, mange bliver skuffe t," siger Kim Gerner.

Han konstaterer tørt, at topledernes evne til at spå om egen indtjening og omsætning ikke har holdt vand de seneste par år.

Foreningen for danske it-chefer, Dansk IT, er bekymret.

"Når it-toplederne på den ene side venter dramatisk opbremsning i økonomien, men på den anden side fastholder en så stærk tro på egne produkter, så bliver jeg bekymret," siger direktør Tony Franke fra Dansk IT.

Han forklarer, at inden krisen indtrådte var kundernes efterspørgsel efter en type af it-ydelser, mens det er en anden i dag.

"Hvis toplederne bare kører på med salgsmaskinen uden at tænke over produkter og strategi, kan det ende galt," siger han.

Tony Franke understreger, at kunderne og it-cheferne er bedst tjent med en konkurrencedygtig og innovativ it-branche, der er fleksibel og har føling med kundernes behov.

Men kunderne, de danske virksomheder, har været hårdt ramt.

"Krisen er dybere, end nogle havde forestillet sig for to år siden. Mange befinder sig i en tilstand af grantchok," siger direktør Tony Franke.

Han vurderer, at man langsomt er på vej ud af chok-tilstanden, hvor alle reagerede med ansættelsesstop og investeringsstop.

Udfordringen er nu, at behovene for it-produkter er nogle helt andre end før krisen, forklarer Tony Franke, og peger eksempelvis på, at efterspørgslen efter it-systemer til medarbejderrekruttering og fastholdelse af medarbejdere er styrtdykket, men efterspørgslen efter systemer til risikostyring er røget i vejret.

Derfor er hans pointe, at it-virksomhedernes vigtigste opgaver bliver at tilpasse sig strategisk til det nye marked - måske mere end man allerede har gjort. Toplederne for it-virksomhederne skal være realistiske i deres vurdering af deres egen forretning, lyder budskabet fra Tony Franke.

Læs også: Hver fjerde it-virksomhed kæmper for livet

Hver fjerde it-virksomhed har haft alvorlige økonomiske vanskeligheder inden for de seneste par år. Og knap 80 procent af de danske it-topledere frygter en dramatisk opbremsning i økonomien.

Her er Danmarks største it-virksomheder




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere