ANNONCE:
Nu er han tilbage med et nyt it-eventyr.
Denne gang i Norge, hvor han er bosat med sin kone Eva Snare, der iøvrigt også arbejdede hos IT Factory i en periode.
Ægteparret er gået sammen med tre it-fyre, som tidligere stod for it-driften af Kongsvinger-afdelingen hos selskabet Centric.
Det skriver det norske glomdalen.no.
Asger Jensbys nye selskab, Inventive, tilbyder it-løsninger via abonnemt på internettet til små og mellemstore virksomheder.
Det forlyder, at konceptet skulle kunne halvere it-omkostningerne for virksomheder, der ellers skulle investere større beløb i egen software.
"I 2014 skal vi have en procent af det norske marked. Lykkes vi med det, bliver vi et kæmpe fyrtårn i Kongsvinger, og så kan vi tænke videre mod det svenske og danske marked," siger Asger Jensby til avisen.
Jensby i spidsen - men ikke medejer
Den norske avis skriver, at Asger Jensby står i spidsen for selskabet, men at hans kone og de tre it-fyre hver ejer 25 procent af selskabet.
Altså er Asger Jensby, der har en truende erstatningssag hængende over hovedet, ikke formel medejer.
Eva Snare er marketingschef i selskabet. Og der skulle være skudt 100.000 kroner i selskabet, der om 14 dage flytter ind i lokaler i lokalområdet.
Asger Jensby forventer på længere sigt, at virksomheden kommer til at tælle 75 ansatte, oplyser han til glomdalen.no.
"Efter granatchokket og efter elendigheden havde lagt sig, begyndte vi at tænke klart igen," siger Asger Jensby til avisen.
Fortsættes ...



