Artikel top billede

(Foto: Steve Woods)

Få kortere URL'er med Goo.gl, Fb.me og Bit.ly

Ikke alle tjenester til forkortelse af domænenavne er ens. Google, Facebook, og Bit.ly har alle forskellige tilgange.

Computerworld News Service: Der var engang, at TinyURL var det eneste, man havde brug for til at tøjle URL'er i monsterstørrelse, så de blev til at håndtere og dele. Men nu kaster Google og Facebook sig også ind i link-forkortelses-branchen, mens bit.ly har lanceret et professionelt produkt til bloggere og nyhedsmedier.

På grund af det enorme antal websider, der deles gennem sociale netværk, e-mail og mikro-blogs, er forkortede links blevet en ny slags virtuelle gatekeepers til store mængder indhold, der ligger gemt bag disse anonyme hyperlinks på 15 tegn.

Men ikke alle tjenester til forkortelse af links er skabt lige. Her får du alt, hvad du har brug for at vide for at drage mest mulig nytte af de nye tjenester fra Bit.ly, Google og Facebook.

Bit.ly bliver professionel

Bit.ly fik en del opmærksomhed tidligere i år, da virksomheden erstattede TinyURL som Twitters officielle tjeneste til link-forkortelse. Uden at have hvilet på laurbærrene lancerede Bit.ly i mandags en "Pro"-version af sin tjeneste. Bit.ly Pro beta udstyrer websites, bloggere og nyhedsmedier med specialtilpassede domænenavne, der smertefrit identificerer forkortede links' destinationer. Forkortede links for eksempelvis The New York Times vil fremstå som "nyti.ms."

Bit.ly Pro giver sine brugere et kontrolpanel med realtidsstatistik, der opdaterer hvert 15. sekund. Kontrolpanelet indeholder information om brugernes bit.ly-links heriblandt klikrater, detaljerede trafikgrafer, aktivitet på verdensplan med mere. Statistikken til udgiverne er ifølge Bit.ly mere righoldig end de offentligt tilgængelige statistikker, som man kan se ved blot at placere et "+"-tegn i slutningen af ethvert bit.ly-link.

Udover The New York Times inkluderer deltagerne i bit.ly Pro beta-programmet AOL, The Huffington Post, MSN, The Onion, The Wall Street Journal Network og bloggeren Baratunde Thurston.

Hvis du er interesseret i at blive skrevet op til bit.ly Pro beta-programmet, kan du enten udfylde ansøgningsformularen eller skrive til bitlypro@bit.ly. Man skal bruge et bit.ly-brugernavn for at deltage i beta-programmet. Bit.ly har ikke oplyst, om virksomheden vil opkræve abonnement for bit.ly Pro-tjenesten.

Goo.gl

Google har for nylig haft travlt med at udrulle nye tjenester såsom virksomhedens nye ordbog, DNS-tjeneste og forbedringer af Google Suggest, så det kommer ikke som nogen stor overraskelse, at Google nu lancerer sin egen tjeneste til URL-forkortelse. Det er dog ikke en stand-alone-tjeneste ligesom bit.ly og TinyURL. Goo.gl er derimod til brugere af Google Toolbar og Feedburner.

Med Google Toolbar - som kun er tilgængelig til brugere af Internet Explorer og Firefox - kan man bruge "del"-ikonet til at dele en spændende webside via Gmail, Twitter, Facebook, MySpace, Digg, Delicious og så videre. Bemærk her, at selvom ikonerne ser ens ud, så er "del"-ikonet i Google Toolbar ikke det samme som udvidelsen Shareaholic til Googles browser, Chrome.

Feedburner, som gør det muligt at analysere sit websites RSS-trafik, har lanceret muligheden for, at man som bruger kan offentliggøre sit feed direkte til Twitter. Tilmelder du dig denne tjeneste, vil dine direkte transmissioner til Twitter benytte forkortelses-tjenesten Goo.gl. Man tilmelder sig ved at klikke på sin Feedburner-kontos Publicize-faneblad og derefter vælge Socialize-linket i venstre kolonne, hvor man så indtaster oplysningerne fra sin Twitter-brugerkonto.

Google oplyser, at Goo.gl-tjenesten muligvis vil blive tilgængelig til flere Google-tjenester i fremtiden.

Fb.me på Facebook

Kender du dette trick? Hvis du skriver fb.me i adressefeltet, vil din browser automatisk omdirigere dig til din side på Facebook. Det kan lade sig gøre, fordi Facebook er gået samme vej som andre sociale netværk, mest påfaldende Digg, og har skabt sin egen URL-forkortende tjeneste.

Facebook lancerede tjenesten uden fanfare, og den blev først offentligt omtalt i mandags af Inside Facebook. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at ethvert link, der deles via en mobil Facebook-klient, vil blive forkortet til fb.me, og man vil også se fb.me-URL'er, når man udsender statusopdateringer eller enhver anden slags information fra Facebook til Twitter. Man kan også bruge fb.me til hurtigt at komme til enhver side på Facebook såsom fb.me/PCWorld.

Link-forkortende tjenester er brugbare til at håndtere alt for lange URL'er, så de lettere kan deles med andre, hvad enten det sker gennem Twitter, MySpace eller ethvert andet socialt netværk. Men der er desværre nogle irriterende risici ved at have alle disse forkortede URL'er svævende omkring ude på nettet. Tidligere i år meddelte link-forkortelses-tjenesten tr.im, at den ville lukke ned for sin tjeneste sidst i december, hvilket straks skabte bekymringer om, at mange tr.im-links simpelthen ville blive døde links. Tjenesten ændrede hurtigt standpunkt på grund af offentligt pres og er nu i gang med at blive et open source-projekt.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere