Side 2 af 2 Fortsat fra: Google lukker ned for Internet Explorer 6

Flere andre har droppet IE6

Dette tiltag fra Google er det seneste af lignende tiltag fra en lang række store virksomheder, der dropper understøttelsen af IE6 eller opfordrer brugerne til at bruge en nyere browser.

Denne kampagne begyndte i februar 2009, da Facebook opfordrede sine brugere til at opgradere fra IE6.

Den tog fart i sommer, da det Google-ejede YouTube gjorde det samme, mens Digg meddelte at ville droppe understøttelsen af IE6 og en californisk webudvikler fik næsten 40 web-startup-virksomheder til at opfordre deres brugere til at droppe browseren.

Samtidig har en underskriftindsamling på Twitter, IE Must Die, (da.: Internet Explorer skal dø) samlet over 14.000 underskrifter.

Selv Microsoft slår på trommen for at få afviklet IE6, selvom virksomheden anerkender, at det er en svær proces, da den gamle browser stadig bruges af nogle store virksomheder. IE6 står også for halvdelen af alle browsere i brug i Kina, viser tal fra analysefirmaet NetApplications.com.

Micrsoft har lovet at understøtte IE6 indtil april 2014, hvor al understøttelse af Windows XP også stopper.

Hackere på tyvetogt
Googles egen brug af IE6 gjorde det muligt for hackere at bryde ind i virksomhedens netværk sidste år og liste af med en ikke-offentliggjort mængde ophavsretsbeskyttet materiale.

Disse angreb udnyttede et på daværende åbent sikkerhedshul i IE6 og viste med al tydelighed, at Google og mange andre store vestlige virksomheder stadig benyttede Microsofts ældgamle browser.

Google hævdede at have beviser på, at hackerangrebet stammede fra Kina. Siden har sikkerhedseksperter gravet ting frem, der tilsyneladende bekræfter Googles mistanke.

Brugen af IE6 er ifølge NetApplications faldet dramatisk i det sidste års tid. I sidste måned stod browseren for 21 procent af det globale browsermarked, hvilket er et fald fra 34 procent i december 2008.

Oversat af Thomas Bøndergaard


Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...




Computerworld
Advarsel til Gmail-brugerne: Lumsk phishing-mail på spil netop nu - sådan spotter du den
Gmail-brugerne skal være på vagt: It-kriminelle forsøger sig i øjeblikket med en udspekuleret phishing-mail. Se her, hvordan du spotter fupnummeret.
CIO
Coop på jagt efter afløser til den 49 år gamle mainframe: "Systemet er ikke længere tilstrækkeligt til vores vision for Coop"
Coop Danmark er i gang med en støre digitalisering af hele forretningen, og det kommer ikke til at gå stille for sig i 2017. Blandt andet skal Coop have fundet en erstatning for den 49 år gamle mainframe.
Comon
Undgå passwordet: Smart tilbehør til at låse og åbne din computer med Windows Hello
Windows Hello kan mere end blot låse din computer op med dit ansigt. Der findes en lang række muligheder af tilbehør, som kan være med til at sikre din computer mod indtrængere. Se fem af dem her.
Channelworld
Ny EG-direktør har en plan: Sådan skal EG vokse sig større og endnu mere profitabel
Interview: Mikkel Bardram er ny administrerende direktør i EG. Selvom EG nu har 2.000 ansatte og en omsætning på 1,8 milliarder kroner, er der potentiale for endnu mere, mener den nye direktør.
White paper
Sådan får du et bæredygtigt support- og vedligeholdelsessetup
Hvorfor investere i support og vedligeholdelse af din Microsoft Dynamics platform? I dette white paper får du svaret.