Foto: Aldra/iStockphoto.

Hacker udnyttede hullede CMS'er hos fodboldklubber


Publiceret d. 15. marts 2010 kl. 15.13 | Antal kommentarer (3)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Efter 123 danske fodboldklubber i sidste uge måtte bide i græsset og se deres hjemmesider blive hacket, peger sikkerhedsekspert Peter Kruse fra CSIS Group på, at hackere udnytter lav sikkerhed til at bevise, hvor nemt det er at bryde ind på hjemmesider.

"Mange brugere ved ikke, hvordan de skal holde deres hjemmesider opdaterede," forklarer Peter Kruse til Computerworld.

Og manglende sikkerhedsopdatering ser da også ud til at være årsagen til, at de mange fodboldklubber har været udsat for det storstilede hackerangreb.

De 123 fodboldklubber har nemlig et fælles content management system (CMS), som Dansk Boldspil Union (DBU) tilbyder medlemsforeninger, der i denne omgang hovedsageligt drejer sig om mindre serieklubber.

CMS'et bliver hostet hos TDC, hvor hackeren ifølge DBU's kommunikationschef Lars Berendt har tiltusket sig adgang til CMS'et via en tredjepartsapplikation.

"Tredjepartsapplikationen har ikke noget at gøre med vores CMS, men alligevel har hackeren fået adgang til en default indgang og har kunnet logget komme ind i det fælles CMS," forklarer Lars Berendt.

Ingen overraskelse på kuponen
Peter Kruse fra CSIS Group er ikke overrasket over, hvordan hackerangrebet er blevet udført.

"Vi ser gentagende gange, at brugervalideringerne i CMS ikke bliver udført ordentligt, så der opstår sårbarheder i den måde, hvorpå man logger ind," siger han om fodbold-hackerangrebet, hvor også flere private firmaer blev ramt.

Peter Kruse fortæller, at manglende opdateringer i CMS'erne desuden virker som en rød klud for hackerne.

"Hvis man eksempelvis lægger et PHP-modul ind på CMS'et og ikke opdaterer det, så kan der hurtigt opstå sårbarheder, som hackerne kan læse sig frem til på nettet. De vil bare søge efter sårbarhederne og til sidst prøve at komme ind på de servere, som umiddelbart ser sårbare ud," siger sikkerhedseksperten.

Pral uden religiøs fanatisme
Hacker-angrebene kom i kølvandet på de senere års debat om Muhammed-tegningerne, og de 123 fodboldklubber kunne konstatere, at deres hjemmesider blev overplastret med internet-graffiti, hvor en hacker går ind og fjerner originalt indhold på websiden til fordel for sine egne budskaber.

Indholdet på de 123 danske fodboldklubbers hjemmesider samt flere firmahjemmesider var en video og blandt andet følgende tekstbesked:

"Your Danish Box has been H4ck3d ! .. Response to Your Gov. Actions Against Islam and Prophet Mohammed."

Peter Kruse giver dog ikke meget for, at der skulle være fanatiske og forargede Muhammed-tilhængere bag angrebene.

"Det drejer sig om script kiddies (grønskollinger, red.), der med en lam undskyldning om Muhammed-krisen vil vise, at de kan komme ind på sårbare systemer," siger han og oplyser, at udover Danmark har Norge, Sverige, Tyskland og Frankrig også haft besøg af hackeren "aB0 m0h4mM3d", der er krediteret for fodbold-angrebene.

DBU fortæller til Computerworld, at fodboldunionen nu har slettet default login-muligheden og nu vil til bunds i sagen.

"Vores it-afdeling er derfor sammen med TDC i gang med at finde ud af, hvordan hackeren præcis er kommet ind på serveren, så vi også kan lukke det hul," afslutter DBU's kommunikationschef Lars Berendt.



Alle artikler om:
Hackere, Digital sikkerhed, CMS, Teknologi


Kommentarer - Debatoversigt


scrip kiddies?
2 indlæg

Så lad da vær!
1 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (3) | læs »





 
White papers
The shared services model has attracted a lot of interest but what is it precisely?

De cyberkriminelle tilpasser hele tiden deres svindelnumre, i takt med at der opstår nye...

Phishing er ikke, hvad det har været. En betydelig del er i dag baseret på malware, der...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.