Mærsk: Når it-funktionen bare skal levere

Årets CIO 2010: Du skal pakke de digitale planer pænt ind i forretningssprog, hvis du vil blive hørt af topledelsen, mener Thomas Frahm fra Mærsk Drilling.

Artikel top billede

Thomas Okke Frahm husker tilbage på den gode gamle soldatertid med Martin Thorborg og siden elevtiden hos A.P. Møller - Mærsk, der på det tidspunkt var blandt de første virksomheder med mail.

"Det var stort, noget man næsten kunne prale af nede på cafeen," griner Thomas Okke Frahm.

Han er i dag er it-direktør for Maersk Drilling, Maersk FPSO, Maersk LNG og Maersk Supply Service og som er nomineret til titlen som Årets CIO 2010.

I dag er it-udviklingen unægtelig løbet fra fascinationen af at kunne sende og modtage email.

It til 10.000 ansatte

Og nu sørger den 38-årige direktør for it til omkring 10.000 Mærsk-ansatte placeret overalt i verden på alt fra borerigger til store oliebærende tankskibe.

Alene i Kongens Lyngby, hvor selskaberne har til huse, sidder der knap 400 ansatte.

De måtte forlade Esplanaden grundet vokseværk.

Selv om der ikke længere var plads til selskabets mange nye medarbejdere i koncernens hovedsæde, er man ikke i tvivl om, hvor man er havnet.

Den syv-takkede stjerne pryder indgangen og selv i it-afdelingen står modelskibe fra rederiets flåde. Kun naboen, Ilva, vidner om en anelse mindre historiske omgivelser.

Vokseværk smitter af på it

Pladsmanglen på Esplanaden kom ikke ud af ingenting.

"Hvis Maersk Drilling var børsnoteret ville det alene være blandt de største i C20-indekset målt på omsætning," oplyser Thomas Frahm for at gøre det mere håndgribeligt, hvilke størrelser forretningsenhederne i Mærsk-koncernen har.

Thomas Frahm, der kun har haft få afstikkere fra Mærsk i sin karriere, ved, hvordan man som it-direktør får topledelsen i tale.

Han har prøvet det på egen krop.

Hvert kvartal står han ansigt til ansigt med seniorledelsen for de fire forretningsenheder, som han leverer it til. Her skal han fremlægge sine it-planer.

Thomas Frahm forklarer, at det er afgørende ikke at sælge it-projekter i et indviklet digitalt sprog fyldt med tre bogstavs forkortelser.

"Tværtimod gælder det om at sende budskaberne i modtagerens eget sprog," siger han.

Og modtagerne omkring direktionsbordene tænker ofte i baner af forretning og klare oversigter og tabeller over, at hvis man investerer så meget i it-support, så får man så meget mere tilfredshed ude hos brugerne, forklarer Thomas Frahm.

Direktøren peger på, at det gælder i alle it-sammenhænge, at hvis du har kortlagt din it-sikkerhed, it-systemer og så videre ned i detaljen, så har du også mulighed for at præsentere topledelsen for konsekvenserne af de beslutninger man vælger at tage.

Derfor tæller detaljerne

"Hvis jeg bliver bedt om at levere en bedre it-support, så kan jeg klart sige, hvor stor en investering man skal op på, for at få en given effekt, " siger han.

Målet er ikke nødvendigvis, at alle i koncernen siger, at supporten er perfekt i tilfredshedsundersøgelser. For det kan vise sig, at være en al for dyr ordning i forhold til outputtet, forklarer Thomas Frahm.

Troværdighed - hold fast i krisetider

Ifølge Thomas Frahm, der i sin karriere selv har været en tur forbi Rosti Gruppen som it-direktør, understreger, at troværdighed er hele fundamentet for dialogen med direktionen.

"Du kan slet ikke komme igennem til topledelsen, hvis du ikke har bevist, at du kan levere varen," siger han.

I sidste ende er det et spørgsmål om, at hvis du siger, at du kan ordne massive mail-problemer eller andet for en given investering, så skal det også ske.

Ellers får du aldrig held med at blive lyttet til, mener Thomas Frahm.

Han har selv som ny tiltrådt it-chef for Maersk Drilling og de øvrige offshore-relaterede forretninger i Mærsk-koncernen i december 2006, skulle bestå prøven.

"Jeg kortlagde al it lige fra servere, mail, support og diverse systemer. Derefter kunne jeg fremlægge en plan for det videre forløb," siger han.

Og ifølge ham selv lykkes det blandt andet at mindske mail-problemerne betragteligt og at få en bedre support. Og det altsammen med samme mængde folk i it-afdelingen.

Det kan naturligvis ikke altid lade sig gøre at fyre op for it-servicen med samme eller mindre ressourcer til rådighed. Men her gælder samme princip om forretningstankegangen for it-cheferne, mener Thomas Frahm.

"Vi er også igennem nedskæringer, der gør ondt," siger han.

Men Thomas Frahm holder fast i forretningssproget. For hvis ledelsen vil skære, så kan man nu klart sige, hvad konsekvenserne vil blive - hverken mere eller mindre.

"Dermed er troværdigheden intakt, selvom man efter en nedskæring måtte stå med nogle it-problemer," siger Thomas Frahm.

Og måske netop i krisetider er overblikket over it-forretningen og de tilhørende rationelle overvejelser om nedskæringer eller lignende ekstra vigtige.

Sover godt om natten

Den rationelle tilgang til it-ledelse har ikke ramt Thomas Frahm ved en tilfældighed.

Han er uddannet i A.P. Møller - Mærsk på den traditionelle elevuddannelse og har suppleret med en HD(A). Og kom faktisk ind i it-verdenen ved lidt af en tilfældighed.

"Jeg skulle gennemgå en del bogføring. Og så fandt jeg ud af, at der en systematik i fejlene," siger Thomas Frahm.

Den oplysning gik han til it-leverandøren med og blev senere tilbudt et job, hvorefter han har været fast mand på it-holdet.

Og Thomas Frahm virker til at hvile godt i sin tilgang til it.

Nogle ville måske sove lidt utrygt om natten ved tanken om at blot få timers stop i produktionen på olieboreplatforme kan koste mange hundredetusinde kroner. Et centralt it-nedbrud skal måske måles i millioner af tabte kroner.

Men også omkring it-sikkerhed gælder forretningstilgangen, mener Thomas Frahm.

"Man skal jo gøre op med sig selv, hvor meget sikkerhed man vil betale for. Kan garantier om 100 procent eller 99 procents oppetid bedst betale sig?" siger han.

Mail - nu i det mest rationelle sprog

Det fornægter sig ikke, at Thomas Frahm elsker Mærsk-koncernen. På hans kontor kigger Mærsk McKinney Møller og hans far, Arnold Mærsk McKinney, ned fra billeder på væggen.

Og it-direktøren taler i slutningen af interviewet begejstret om de mange forskellige nationaliteter, der arbejder hos Maersk Drilling.

"Vi skriver kun mails på engelsk, for hvis den skal videresendes til andre, sætter man jo andre i en situation, hvor de skal oversætte den," siger han.

I dag ligger altså faste arbejdsgange og politik for hvilket sprog, man anvender i mails. Mails der altså var en helt ny og spændende installation, da Thomas Frahm startede sin karriere i koncernen.

Forsvarets Efterretningstjeneste

Tekniske analytikere med forståelse for netværk

Københavnsområdet

Statens IT

It-teknikere med Microsoft 365 erfaring

Københavnsområdet

AGITO Medical A/S

IT Operations Lead

Nordjylland

Annonceindlæg fra Deloitte

Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job