ANNONCE:
Fakta om Peter Andersen
52 år.
Teknisk direktør, DR.
Uddannelse:
Datanom og merkonom, 1986.
Karriere:
Ansat i DR siden 1988.
Teknologisk udviklingschef, DR: 1999-2005.
Underdirektør for teknologi, DR: 2005-2007.
Teknisk direktør, DR: 2007-
Antal ansatte i selskabet:
3.100.
Antal ansatte i it-afdelingen:
300.
Årlig omsætning:
3,7 milliarder kroner.
Årligt it-budget:
500 millioner kroner.
Hjemby:
Hvidovre.
Gift og har to døtre på 19 år og 25 år.
Teknisk direktør, DR.
Uddannelse:
Datanom og merkonom, 1986.
Karriere:
Ansat i DR siden 1988.
Teknologisk udviklingschef, DR: 1999-2005.
Underdirektør for teknologi, DR: 2005-2007.
Teknisk direktør, DR: 2007-
Antal ansatte i selskabet:
3.100.
Antal ansatte i it-afdelingen:
300.
Årlig omsætning:
3,7 milliarder kroner.
Årligt it-budget:
500 millioner kroner.
Hjemby:
Hvidovre.
Gift og har to døtre på 19 år og 25 år.
Tidligere vindere af Årets CIO
Michael Steen Hansen, Region Sjælland.
Vinder 2009.
(Foto: Mikael Rieck.)
Niels Molzen, Danisco.
Vinder 2008.
Kenneth Egelund Schmidt, Danfoss.
Vinder 2007.
Lars Mathiesen, Nykredit.
Vinder 2006.
Michael Steen Hansen, Region Sjælland.
Vinder 2009.
(Foto: Mikael Rieck.)
Niels Molzen, Danisco.
Vinder 2008.
Kenneth Egelund Schmidt, Danfoss.
Vinder 2007.
Lars Mathiesen, Nykredit.
Vinder 2006.
Læs meget mere om arrangementet, hvor Årets CIO bliver kåret.
Få overblikket over Årets CIO 2010.
Få overblikket over Årets CIO 2010.
Indholdsfortegnelse:
Med etablering af DR Byen på Amager fulgte også etableringen af en helt ny teknologiplatform til 750 millioner kroner. Det projekt har ført til en Computerworld-nominering til titlen som årets CIO 2010 af DR's tekniske direktør, Peter Andersen.
"Hele DR Byen var tænkt som et fikspunkt fra at bevæge sig fra en radio- og tv-virksomhed til en multimedievirksomhed, hvor man ville benytte lejligheden til at flytte virksomheden både organisatorisk, teknologisk og udtryksmæssigt," siger Peter Andersen.
Del viden og del indhold
Målsætningen var at gøre DR's medarbejdere i stand til i højere grad at dele den viden og det indhold, der er til rådighed i DR og at bringe indholdet videre til lyttere, seere og webbrugere på nye platforme.
Samtidig har det været et ønske at gøre DR i stand til at understøtte og skabe mere mobile og skalerbare distributionskanaler.
Teknologiaktiviteterne i det forsinkede byggeri af DR Byen blev ifølge Peter Andersen løst til prisen og med det fastlagte kvalitetsniveau.
Byggeriet - og dermed projekteringen og implementeringen af den nye teknologiplaform - blev afsluttet etapevis i løbet af fem til syv år. De tekniske installationer i det forsinkede koncerthus var noget af det sidste, der blev gennemført.
Cirka 80 dedikerede DR-medarbejdere har arbejdet på projektet, der endvidere har omfattet medarbejdere fra en lang række leverandører samt relevante personer i DR.
De har blandt andet arbejdet med etablering af studier, infrastruktur, netværk, serverstruktur og afviklingssystemer i forbindelse med implementeringen af de nye bygninger på Amager i København, hvor medarbejderne hos Danmarks public service-mediehus gradvist er flyttet ind.
Mange udfordringer
Projektet til cirka 750 millioner kroner har medført en lang række udfordringer for den tekniske direktør og de ansatte.
Eksempelvis sprang enkelte leverandører fra umiddelbart før startskuddet, hvilket skabte behov for gentænkning af koncepter.
Den helt store udfordring var ifølge Peter Andersen endvidere at understøtte DR videre parallelt med projekteringen, implementeringen og flytningen til det nye domicil tæt ved metroen på Amager.
"Med hensyn til den teknologiske platform står vi i dag på et helt andet stadie end for 10 år siden. Vi er i stand til - med det udgangspunkt vi har i dag og når økonomien er til det - forholdsvis hurtigt at etablere nye løsninger og adressere de tekniske krav til DR," siger Peter Andersen.
Digitalisering af alle arbejdsprocesser
Den helt overordnede vision har været at flytte DR fra radio- og tv-virksomhed til multimedievirksomhed i forbindelse med den fysiske flytning fra flere lokaliteter i hovedstadsområdet til de nye i DR Byen.
Det har eksempelvis medført en digitalisering af alle arbejdsprocesser, så medarbejderne i højere grad er blevet i stand til alle steder at dele information og arbejde mobilt.
"Det har betydet, at vi har skulle tænke og etablere en systemarkitektur, som kunne understøtte dette, og vi mener, at vi næsten er nået i mål," siger Peter Andersen.
Han mener endvidere, at opbygningen af en række digitale workflows blandt andet har gjort det muligt at holde produktiviteten oppe trods de store sparerunder, som DR har været igennem.
Et af de vigtigste mål har været at skabe en skalerbar systemarkitektur, der har gjort det muligt dels at skalere løsningerne, dels at udkomme på nye medieplatforme uden nødvendigvis at sætte større udviklingsopgaver i gang.
Projektet lykkedes
Eksempelvis var det sidste år muligt at etablere en række nye tv-kanaler hos DR inden for rimelige økonomiske rammer, fordi der kunne arbejdes videre på den nye skalerbare infrastruktur.
Det viser ifølge Peter Andersen, at projektet er lykkedes.
"Vi kan i dag dele informationer mellem journalister meget bedre, end vi kunne tidligere og i princippet lever vi op til kravet om, at man skal kunne arbejde hvor som helst hos DR med en hvilken som helst opgave og med hvilket som helst data," siger Peter Andersen.
Få overblikket over Årets CIO 2010.
Fortsættes ...



