Telefonnøgle

VoiceStick er en lille USB-nøgle, der rummer både telefon og software til interne samtaler via udbyderen i2Telecom. Det er nemt og bekvemt, men lyden er ikke imponerende

Telefonnøgle

Billige opkald til hele verden via internettet er ikke det værste, man har. Og nu kan telefonen oven i købet ligge i lommen.

VoiceStick hedder den lille USB-nøgle, der udover telefon og software også tilbyder 50 megabyte almindelig lagerplads. Man stikker blot ”telefonnøglen” i USB-porten og er så i princippet klar til at telefonere.

I princippet, i hvert fald, for der skal selvfølgelig også etableres forbindelse til computerens lydkort, og det sker via et lille medfølgende headset med minijackstik.

Så længe man for eksempel bruger sin bærbare, betyder det ikke noget. Det er straks sværere at få adgang til computernes lydkort på biblioteker eller internetcafeer. En løsning kan her være at bruge et lille eksternt USB-lydkort (for eksempel fra Sandberg), men det kræver selvsagt endnu en USB-port.

Men også USB-nøgler og lignende dimser uden kabel er ofte svære at placere i computeren, da USB-porte kan sidde de mest ubekvemme steder. EasyPhone, der forhandler Voice Stick herhjemme, kunne med fordel have lagt en lille USB-forlængerledning med i æsken.

Før brug skal man tilmelde telefonen og oprette en konto og et nummer hos i2Telecom, der er et amerikansk foretagende med hovedsæde i Atlanta.

Disse oplysninger lagres i nøglen. Samtalerne foretages således via USA, og det er derfor vigtigt først at taste 011 for at komme ud af USA og derpå +45, når man for eksempel skal ringe til en person i Danmark.

VoiceStick-brugere kan ringe gratis til hinanden over hele verden, men man kan selvfølgelig også ringe til fastnettelefoner. Blot starter samtaleprisen her ved 2 cent per minut, men det er jo heller ikke så galt.

Nøgle og headset fungerer som sådan glimrende, men desværre er lyden generelt noget ulden og fjern for begge parter på linjen, og det mindsker lysten til at bruge VoiceStick til meget andet end uforpligtende vennesnak




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere