En MP3-afspiller alle kan sluge

Kan en MP3-afspiller på størrelse med en spilleterning bruges til noget som helst fornuftigt? Ja, det kan den godt.

En MP3-afspiller alle kan sluge

Ganske vist er “verdens mindste MP3-afspiller” en forslidt titel. Men mon dog ikke MobiBlu 1500i med sine sølle 24×24×24 millimeter og 18 gram har ret til den? Den er ikke større end en rafleterning, og maler man øjne på den, kan den sagtens bruges til en omgang Matador.

Den er faktisk så lille, at der eksisterer en reel risiko for at komme til at sluge musikken. Samtidig ser den umådelig sød ud. Den fås i seks farver og har ægte OLED display.

Også billedlig talt byder den lille terning på faciliteter, der er lige til at sluge. Den indbyggede hukommelse på testmodellen er 1 GB, hvilket svarer til 12 cd'er (MobiBlu fås dog også med 256 og 512 MB), og ud over MP3 understøttes også WMA og WMA-DRM og ID3-tags.

Der er indbygget FM-radio med 20 faste stationer og mulighed for optagelse, ligesom der er diktafon, hvor både optagestyrke og optagekvalitet kan indstilles til henholdsvis 0-22,5 dB og 64-160 kilobits pr. sekund.

Ovenpå sidder forbindelsen til omverdenen i form af et enkelt 3-polet minijack, der alt efter behov tager sig af signal til ørepropperne og overførsel af data foruden opladning af det lille indbyggede Li-Polymer batteri, der holder til 10 timers musik. Her fastgøres også det halsophæng, der er udformet som en del af ørepropperne.

Det betyder, at MP3-afspilleren bæres om halsen og ikke behøver at hænge i brugerens øregange. Ørepropperne er i øvrigt også ret smart designet og sidder godt og behageligt i ørerne.

Gengivelseskvaliteten er tilmed forbavsende god og bliver egentlig ikke fantastisk meget bedre med dyrere modeller. Ganske flot for medleverede ørepropper.

Også når det gælder afspilningsfaciliteter, er der noget at smage på. Klangbilledet kan reguleres på et utal af måder, og der er indlagt en hel del mere eller mindre brugbare effekter. Man kan for eksempel vælge fornemmelsen af højttalerstørrelse i seks trin, ligesom der er indbygget en ret overbevisende regulerbar surround.

Der er 10-trins Trubass funktion (basforstærkning) samt equalizer med ni faste indstillinger (inkl. SRS og Trubass). Og så er der – ja, man tror det næsten ikke – en “rigtig” 5-bånds equalizer med fem forskellige frekvensbånd mellem 62 og 16.000 Hz. Orgiet afsluttes med en fade-in feature, der skruer lyden gradvis op til et forvalgt niveau. Det er da bare flabet!

Ubekvem i lommen

Displayet på diminutive 2×2 cm er godt nok ikke vældigt, men det giver masser af information til alle med forstørrelsesglas – oven i købet på seks sprog. Kontrasten er indstillelig i 10 trin. Desuden er det muligt at bestemme scroll-hastigheden (hvor hurtigt ID3-tag-informationerne kører hen over skærmen) fra én til tolv gange i fem trin.

For at spare på batteriet kan displayet slukke efter 5-30 sekunder, ligesom hele afspilleren kan slukke og lukke efter 0-10 minutter. Der er yderligere “godnatsluk” efter 10-60 minutter, så brug roligt P1-udsendelser som slumremiddel.

Hvorfor er der ikke også bipbip-vækkeur?
Betjeningen er trods de mange mulig­heder rimeligt enkel og intuitiv. For rigtigt at svælge i de mange indstillingsmuligheder skal man muligvis nok lade de tykkeste fummelfingre blive hjemme, men de fleste funktioner skal trods alt kun indstilles en enkelt gang.

Tilslutning til pc og overførsel af filer går som en leg. Og mens man er i gang, kan man opdatere den indbyggede software fra websiden www.mobiblu.com og blandt andet få endnu mere alsidige afspilnings- og navigationsmuligheder. Samtidig genoplades det indbyggede batteri. En fuld opladning tager 3 timer.

Og resultatet af det hele, lyden, er virkelig god. Er der slet ingen kritikpunkter? Jo, udformningen er sgu dum! Small er ikke altid all! MobiBlu 1500i skal holdes langt fra småbørn, der formentlig omgående vil proppe sådan en lille farvet tingest i munden.

Den er også ret ubekvem at have i en hvilken som helst lomme, og størrelsen på betjeningsknapper og display er kun lige akkurat til at leve med. Og tænk, hvis man havde kunnet se optagestyrken på displayet og haft mulighed for at optage fra en ekstern lydkilde, for eksempel en cd-afspiller. Endelig er prisen på 1.200 kr. (+ forsendelse) temmelig høj.
Der er nogle, der siger, at man ikke kan få alt. De har ret!




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere