Musikalsk pilleæske fra Sony

De nye walkmænd fra Sony ser godt ud og lyder også godt. Men man er ­totalt afhængig af det medfølgende softwareprogram.

Musikalsk pilleæske

Som ejer af varemærket “Walkman” er det oplagt af Sony at lancere to MP3-afspillere under denne 26 år gamle hæderkronede betegnelse.

Oprindelig dækkede begrebet små bærbare kassettebåndafspillere, men nu er der kommet nye “piller på æsken”, og det skrøbelige lavkvalitetsbånd er skiftet ud med en harddisk, der ikke bare rummer meget mere musik, men også giver betydeligt bedre lydkvalitet.

Den eneste forskel på de to små ny, Sony Walkman NW-A1000 og A3000, er harddiskens kapacitet (henholdsvis 6 og 20 GB) og størrelsen på det organiske EL display (henholdsvis 1,5" og 2"), der i realiteten er usynligt, indtil afspilleren bliver tændt og hilser brugeren med et mindre lysshow i en frisk lysegrøn.

Den daglige betjening klares af tre belyste knapper på fronten:
En stor femvejs ­navigationstast, en mindre option-knap, der styrer et hav af forskellige funktioner, og en back-knap, der bringer brugeren tilbage til forrige indstilling. Lydstyrken varetages af en lille skyder øverst på højre side, og i modsatte side søger en særlig belyst Link-knap efter kunstnere ­eller numre i samme genre som det aktuelle nummer (jo flere numre, jo bedre fungerer denne funktion selvsagt).

Derudover er der en hold-knap på oversiden. That’s it, og det fungerer fornemt, lækkert og intuitivt. Designet er også meget lækkert, selv om nogle nok vil mene, at afspilleren ligner en pilleæske. Det får så være. Nå ja, og så fås 6 GB-­modellen i violet, sølv, pink og grå, mens 20 GB-udgaven kun leveres i violet og sølv.

Programafhængighed

MP3-afspillere følger to “skoler”. Den ene skole udformer sine små bærbare produkter som musikafspillende USB-nøgler, hvor overførslen af data fra computeren sker på simpleste vis via et ganske traditionelt stifinderprogram. Ofte kan disse apparater også optage direkte fra både mikrofon og ekstern lydkilde (for eksempel en cd-afspiller) eller en indbygget radio.

Den anden skole forudsætter et specielt softwareprogram til al overførsel af musikfiler. Sådanne programmer vil oftest stå i ledtog med internettet og kan hente udvalgt lovlig musik fra forskellige websteder, ligesom man i reglen vil kunne søge og sortere og sammensætte denne musik på et hav af faconer. De to nye Walkman-modeller NW-A1000 og A3000 fra Sony hører til i sidstnævnte skole. De kan ikke optage fra noget som helst selv. Men de kan afspille, og de gør det godt!

Forbindelsen til omverdenen sidder i toppen (øretelefoner) og i bunden (USB/opladning). Sony plejer at levere en ordentlig øretelefonkvalitet, og det gælder fortsat her, men sådan bør det også være, for prisen er ikke helt lav! Ledningen er ultrakort, hvilket er udmærket til skjortelommebrug, men heldigvis medfølger en forlænger.
USB-kablet til dataoverførsel og opladning er helt sit eget og ligner på den måde det medfølgende softwareprogram “Connect Player”, som det er nødvendigt at installere for at kunne hente, overføre og organisere musikfiler og musikbliblioteker.

Tilhører man den “gamle” skole, hvor man blot skal trække filerne fra sin computer over i afspilleren, kan sådan et program virke meget omstændeligt og uoverskueligt.

Men for alle, der sætter sig ind i mulighederne, og glæder sig over at udnytte dem, er Connect Player et glimrende musikbiblioteksprogram, der giver mulighed for at sammensætte sin musikunderholdning på et utal af forskellige måder, ligesom programmet også automatisk kan hente forskellige opdateringer og så videre.

Eftersom det 21. århundredes Walkman kan rumme 13.000 numre og dermed formentlig hele ens omfattende musiksamling, har den også mange specielle funktioner. Vi har nævnt Link-funktionen, men hvad med for eksempel Time Machine Shuffle, der vælger et tilfældigt år og spiller alle sangene fra det år.

Igen gælder, at jo flere numre, der er på harddisken, jo sjovere og mere brugbare bliver alle sådanne finurligheder. En mægtig god ting er også en indbygget “anti-tinnitus-funktion”, der kan begrænse lydstyrken. Batterilevetiden er op til 35 timer, og det er heller ikke så lidt.

Walkman giver valuta for pengene. Så lad gå med, at man nok kommer til at tilbringe noget mere tid foran computeren end sædvanlig, når man skal organisere musikken i sin bærbare musikkilde




IT-JOB

Danske Commodities A/S

IT systems developer

Azets Insight A/S

QA Test Analyst

Scanreco Nordic A/S

Softwareudvikler
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere